Titel: Smukke dreng
Forfatter: Charlotte Fischer
Sådan blev bogen min: jeg fik den i julegave
Handling: 17-årige Nor er rig, smuk og har det perfekte liv på overfladen med perfekt kæreste, privatskole og kommende fodboldkarriere. Men virkeligheden er en anden: hans far nedgør ham, stedmoderen misbruger ham, og når ingen ser det, skader han sig selv.
Smukke dreng er fyldt med potentiale men har så mange problemer, at jeg dårligt nok ved, hvor jeg skal starte. Så lad mig starte med det positive: det er en underholdende og spændende bog som man skøjter igennem. Og den kan være med til at vise, at ting ikke altid er som de ser ud. Og kaste lys på psykiske lidelser.
Og nu til det knap så positive …
Handlingen er ud over det hele og romanen vil så mange ting, at det uundgåeligt bliver sjusket og overfladisk. Et eksempel er de samtaler Nor har med sin bror, hvor vi gradvist lærer, at broderen rent faktisk er død (dette er ikke en spoiler, da det ret hurtigt bliver åbenlyst). Denne del af historien bliver ‘glemt’ undervejs inden den store “afsløring” til sidst i bogen. Det fungerede ikke og bidrog med absolut intet til historien.
Romanen er overforklarende. Jeg er med på, at publikummet er yngre læsere, med jeg tror godt, at unge kan læse en situation korrekt, hvor en gruppe drenge står omkring en person og skubber kokain frem imens de råber “snus, snus, snus” til ham. Her behøver forfatteren ikke bagefter forklare læseren, at “det er gruppepres”.
Historien om Nors selvhad, selvdestruktive adfærd, psykiske problemer og behandling køber jeg ikke. Men jeg ved ikke nok om emnet til at udtale mig mere om det.
Smukke dreng er kvindenedsættende. Den har i hvert fald et meget klart billede af, hvad der er ‘rigtigt’: piger skal helst være naturlige, jomfruer og ikke gå med make-up. Og så skal de være så unge som muligt: Nor falder for en pige som han først tror er 12 år, som går med fletninger og enhjørninge-trusser, ikke bruger make-up og som selvfølgelig er jomfru. Hun står i skarp kontrast til de overfladiske piger i København, der bruger så meget make-up, at deres kærester dårligt må røre dem, når de har sex. Og som i øvrigt er utro og ligeglade med andre mennesker.
Der tegnes nogle dybt problematiske billeder af sex i romanen, og grænserne imellem sex og voldtægt udviskes, hvilket foruroliger mig. Nor fortæller om sin første seksuelle oplevelse som helt klart er en voldtægt, men aldrig kaldes for voldtægt i bogen. Tværtimod beskrives det som helt okay. Hvilket absolut ikke er okay – især ikke i en bog til unge.
Smukke dreng er ikke kun kvindenedsættende og seksuelt forskruet, den er også fordomsfuld og Københavner-fjendsk: hvor københavner-vennerne er ligeglade med Nor, lyver overfor ham og presser ham til at overskride sine grænser, er vennerne i Jylland ægte venner, der altid er der for ham. Det samme mønster gentager sig i familien i København vs. familie i Jylland. Og igen hos kæresten i KBH vs. kæresten i Jylland. Den fremstilling finder jeg øjenrullende latterlig. Men jeg er jo også bare en overfladisk københavner-tøs, der går med makeup og har flere sko end jeg har venner …
