‘Tender is the Night’ af F. Scott Fitzgerald

c

tender is the night

Actually that’s my secret — I can’t even talk about you to anybody because I don’t want any more people to know how wonderful you are.

Titel: Tender is the Night
Forfatter: F. Scott Fitzgerald
Først udgivet: 1934
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der er til velskrevede triste bøger.
Sådan starter den: On the pleasant shore of the French Riviera, about half way between Marseilles and the Italian border, stands a large, proud rose-colored hotel.
3 af 5 stjerner

Den unge pige Rosemary møder det glamourøse par Dick og Nicole. Hun fascineres af parret og forelsker sig i Dick. På overfladen er ægteskabet stærkt. Men som deres historie udfolder sig, ser vi, at ægteskabet ikke kun er bygget på kærlighed. Dick er på mange måder Nicoles læge, hendes psykolog og beskytter. Langsomt nedslides Dick og forfalder i druk og bitterhed.

“Think how you love me,” she whispered. “I don’t ask you to love me always like this, but I ask you to remember. Somewhere inside me there’ll always be the person I am to-night.”

‘Tender is the Night’ er en ufattelig smuk og trist roman. Fitzgeralds sprog er som altid helt fantastisk. Fra den første side føles det som om man selv er ved den franske Riviera. Man kan mærke vandet og solen, smage champagnen og cigaretterne, føle kærligheden og tristheden. Bogen indeholder nogle skønne scener. Men selvom det ikke er nogen lang roman, synes jeg faktisk, at den var for lang. Der var nogle passager, der måske ikke var nødvendige, mange samtaler som jeg gik lidt død i.

Later she remembered all the hours of the afternoon as happy – one of those uneventful times that seem at the moment only a link between past and future pleasure, but turn out to have been the pleasure itself.

Bonus-info: jeg læste ‘Tender is the Night’ for mange år siden efter at have fået den i gave af Troels. Den gang brød jeg mig ikke om bogen, og den udgave blev fuldstændig smadret på en ferie til Thailand. Nu har jeg hørt den på lydbog med Niels Peter, og fik så denne fine udgave med smukke illustrationer fra Folio Society i julegave af mine forældre.

Jeg spurgte Niels Peter, om han ville sige et par ord om sin opfattelse af bogen:
Måske er ‘Tender is the Night’ det ultimative portræt af en ynkelig mand. Helt renset fra fx feministiske bagtanker. Bagtanken her er blot menneskelig. Skildringen og romantiseringen af Europa er i sig selv en stjerne værd.
3 af 5 stjerner

tender is the night

tender is the night

tender is the night

You never knew exactly how much space you occupied in people’s lives.

Bogklub

bogklub

I december startede jeg en kollega en bogklub på vores arbejdsplads. Vi kalder den Sidevennerne (som i page-turners, der er gode venner). Det er en sjælden fornøjelse at være til selskab, hvor der stort set kun tales om bøger.

Vi mødtes i mandags for anden gang, drak hvidvin, indtog mad fra LêLê og talte om bøger. Vi havde alle læst den norske ungdomsroman ‘Alting Begynder med Efterår’, der foregår under 2. verdenskrig. Selvom bogen er fint skrevet, var vi alle lidt skuffede. Bogen stemmer ikke helt overens med det der står på bagsiden, og den var generelt meget overfladisk.

Derudover talte vi om andre bøger vi havde læst om 2. verdenskrig. ‘Winter of the World’ af Ken Follett blev fremhævet – en serie jeg må læse en dag! Jeg fremhævede Ursula Hegis ‘Stones from the River‘ der handler om en dværg i nazi-tyskland, og ‘The Book Thief‘, en roman om en pige, der bliver skilt fra sin familie under krigen, kommer til en fosterfamilie, og begynder at stjæle bøger.

Herefter spiste vi kage, talte om ungdomsbøger og nominerede tre bøger til næste bogklubsmøde. Et par af os besluttede at læse ‘Den Kroniske Uskyld’ som ekstra fælles læsning.

De 5 bedste bøger jeg læste i 2016

books
Jeg ved godt, at det er en anelse sent at skrive om tilbageblik på 2016. Det er trods alt februar lige om lidt. Men når jeg nu har brugt et helt år på at plapre om bøger her på bloggen, synes jeg, at det er på sin plads at fremhæve de 5 bøger, der har gjort størst indtryk på mig. Og bedre sent end aldrig og alt det der. Så her er den i tilfældig rækkefølge: min top 5 i bøger læst i 2016:

Rebecca:
En fantastisk stemningsfuld læseoplevelse. En klassiker jeg helt sikkert skal læse igen. Det er noget af det mest geniale jeg længe har læst. Jeg anbefaler den til alle, der kan lide gode klassikere med en snert af det gotisk Læs min anmeldelse af Rebecca her.

The Bell Jar:
Den blev i 2016 læst for fjerde gang, og holder stadig! En trist roman om depression, der trods sine dystre sider bobler med livsglæde, sarkasme og humor. Et mesterværk! Jeg anbefaler den til alle. Punktum. Læs min anmeldelse af The Bell Jar her.

Rasmus på farten:
En skøn børne-klassiker som jeg genlæste i en særlig frustrerende periode under min barsel. Astrid Lindgren kan bare det der med at skrive. Jeg læste ikke bare om Rasmus på farten – jeg VAR Rasmus på farten. Jeg anbefaler den til alle, der holder af bøger for både børn og voksne. Men husk Kleenex! Læs min anmeldelse af Rasmus på Farten her.

Mariana:
Mariana er noget af det mest fornøjelige jeg længe har læst. Det er længe siden at jeg har hygget mig så meget med en bog. En fin fortælling om en piges opvækst, hendes håb, drømme og forelskelser. Jeg anbefaler den til alle, der kunne lide I Capture the Castle, A Tree Grows in Brooklyn og Jane Austen. Og så er det lidt skægt, at den er skrevet af Charles Dickens oldebarn. Læs min anmeldelse af Mariana her.

A Little Life:
Den eneste ‘nye’ roman på min liste. En hjerteskærende og fantastisk historie om venskab og tragedie. En bog der har fulgt mig siden i sommer, da jeg traskede fælledparken tynd med barnevogn og denne bog i ørene. Selvom den har sine fejl, er er det en bog jeg vil anbefale til de fleste. Men husk også kleenex her. Rigtig mange kleenex! Læs min anmeldelse af A Little Life her.

‘Rebecca’ af Daphne Du Maurier

rebecca

Titel: Rebecca
Forfatter: Daphne Du Maurier
Først udgivet: 1938
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der er til stemningsfulde klassikere med en snert af gys
Sådan starter den: Last night i dreamt I went to Manderley again.
5 af 5 stjerner

Vores heltinde, en ung og naiv pige hvis navn vi aldrig lærer at kende, møder den mystiske Maxim de Winter. Han har for nylig mistet sin smukke og charmerende kone, Rebecca, og virker tillukket og utilnærmelig. Alligevel forelsker vores heltinde sig i ham, og da han frier til hende, tøver hun ikke med at sige ja. Da hun ankommer til hans storslåede hjem, Manderley, træder hun dog ikke stærkt til som den nye Mrs. de Winter. For Rebecca spøger i krogene: det er stadig hendes livretter, der serveres, blomsterne arrangeres på hendes måde, Maxim er fraværende og irritabel, og tjenestefolkene fortæller hvor fantastisk en kvinde Rebecca var.

‘Rebecca’ er noget af det mest stemningsfulde jeg længe har læst. Den er proppet med gotiske elementer, selvom der intet overnaturligt fremkommer. Plottet er genialt strikket sammen med twists og cliffhangers. En bog hvor man har lyst til at dykke dybe ned mellem linjerne. En historie, der inviterer til at man krøller sig sammen foran pejsen (hvis man altså har sådan en) med en kop te, og bare nyde sproget og mystikken.

If only there could be an invention that bottled up a memory, like scent. And it never faded, and it never got stale. And then, when one wanted it, the bottle could be uncorked, and it would be like living the moment all over again.

Hovedpersonen irriterede mig lidt ind imellem. Hun var en push-over i ordets bedste forstand. Men alligevel blev jeg ved hendes side og tiggede og bad hende om at sige fra heppede på hende.

Det er ikke en bog man hurtigt kan skøjte henover. Den fortjener fordybelse og eftertænksomhed. Det er en bog jeg glæder mig til at genlæse en dag.

I wondered how many people there were in the world who suffered, and continued to suffer, because they could not break out from their own web of shyness and reserve, and in their blindness and folly built up a great distorted wall in front of them that hid the truth.

Kære Troels, #5

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1, brev 2, brev 3 og brev 4.

16. januar 2004

Kære Troels.
Tak for dit brev og tusind tak for tillægget om Paul Auster. Jeg blev meget glad for begge dele. Tænk, at du sådan har siddet og taget noter! Ville ønske, at jeg havde hørt programmet. Men jeg har slet ikke tålmodighed til at høre radio. Det tager jo et stykke tid, før man finder ud af hvilke programmer, der er gode og hvor og hvornår de kommer. Kan du mon ikke hjælpe mig på det punkt? Kan huske, at du engang fortalte mig om et program, der ville interessere mig, men siden har jeg glemt alt om det. Har slet ikke hørt radio det sidste halve år. Synes, at hver gang jeg tænder og går de forskellige stationer igennem, er der ikke andet end dårlig musik og irriterende værter. Derfor hører jeg aldrig musik i radioen. Men der er vel nogle gode programmer, jeg går glip af?
Og så er det tid til endnu et afsnit af Drama i Opgangen. De to tosser har holdt sig i ro siden sidst. Tror dog de stadig taler sammen, så der er håb forude. Men i mandags væltede der pludselig 4-5 betjente ind i opgangen. De skulle op til et par der bor et eller andet sted skråt over mig. Burde ikke kunne høre dem med den afstand, men må tit lægge øre til deres skænderier. Især manden har en gennemtrængende stemme. Så de fik altså besøg af politiet. Opfangede ordet ”husspektakler”. Flere detaljer kan jeg desværre ikke give. Må tage et kursus som spion.
Jeg er ellers blevet meget glad for Krøniken. Synes virkelig det er en god serie – og jeg har ellers en del at sammenligne med. Min yndlings person er Søs – hun nægter at følge reglerne!!! Dernæst er jeg meget begejstret for Palle. Han er meget stærkere end han selv tror. Er spændt på hvor meget han kommer til at udvikle sig gennem historien.
Jeg er blevet færdig med Det Jeg Elskede. Fremragende roman! Hun er virkelig dygtig! Derefter læste jeg Robert Craigs debutroman Cover to Cover fra sidste år. Min veninde S og jeg gav hinanden den samme bog i julegave. Jeg fik Cover to Cover af hende og hun fik så den danske udgave; Efter Bogen. Den var også udmærket. Og nu er jeg så halvvejs igennem Midt i en Jazztid. Indtil videre synes jeg den er elendig. Men jeg prøver at være optimistisk og give den en ordentlig chance. Men hvis min mening ikke har ændret sig, når jeg er færdig med den, er det så ikke i orden hvis jeg springer To Mennesker Mødes over? Jeg kan virkelig ikke lide Sønderbys skrivestil og vil hellere gå videre til noget andet. Indtil videre er det eneste gode ved den dét at den er forholdsvis kort. Jeg bryder mig ikke om hovedpersonen. Synes han er umoden og belastende. Hans tanker er uinteressante og svarer til en 14-årigs lommefilosofi og usammenhængende tankestrømme. Håber ikke jeg fornærmer dig. Ville virkelig ønske jeg kunne lide den. Tænker altid på, hvad der dog er galt med mig, når jeg synes store klassikere er noget bras.
Hvad læser du i øjeblikket?
Jeg gav min mor Austers Orakel Nat i julegave. Hun var meget begejstret for den. Kunne endda bedre lide den end Illusionernes Bog. Hun var meget grebet af den, og ville hellere læse i den end at snakke med min far. Så nu går han i gang med den i morgen.
Jeg er glad for, at du synes godt om Fs digte. Jeg har ikke så meget med hende at gøre. Som sagt læser vi samme sted og hun er gode venner med et par af mine veninder. Men jeg kan rigtig godt lide hende. Det digt jeg umiddelbart synes bedst om er Friends. Her ser man en anden side af depressionen. Jeg ved ikke, om jeg kan hjælpe dig med at oversætte digtene for dig. Det er jo svært at gøre mundtligt. Der vil være en del ord jeg ikke kan oversætte på stående fod. Men jeg skal da gøre et forsøg.
Ja, jeg har en øjenvippebukker, men bruger den sjældent, da det er lidt besværligt. Det er vigtigt at man ikke har nogle makeuprester siddende og det synes jeg er besværligt. Men det er en god opfindelse og det bliver pænt når man bruger den.
Det glæder mig at Lou Reeds Walk on the Wild Side blev brugt som underlægningsmusik i baggrunden til programmet om Paul Auster. Det er et fantastisk og stemningsfuldt nummer. Denne sang bliver faktisk nævnt i Det Jeg Elskede. Hovedpersonens bedste ven synger den som godnatsang for sin søn, der blot er et spædbarn. Hans kone bryder sig ikke om det, da hun mener det er en meget upassende sang. Det kan der være noget om, da den handler om transvestitter der prostituerer sig . Jeg vedlægger teksterne til sangen i dette brev, så kan du selv bedømme om det er en upassende vuggevise.
Det var alt for denne gang. Nu skal jeg snart gå. Skal hjem og spise hos min veninde, S. Pas nu godt på dig selv. Vi snakkes ved.

Noter:
Fantatisk detalje om Troels: at han havde siddet og hørt et radioprogram han tror ville interessere mig, og derfor har siddet og griflet noter til mig! Den slags mennesker er der langt imellem.
Endnu en sjov detalje om Troels: han spørger ind til, om jeg har en øjenvippebukker!