bogklub

Bogklub: fælleslæsning i juni & give away

Reklame ~ sponsoreret af Gyldendal

I juni skal vi i bogklubben læse Dy Plambecks Til min søster, der vandt Politikens Litteraturpris i 2019. Alle er velkommen til at deltage i fælleslæsningen – se nederst hvordan du kan vinde et eksemplar af bogen.

Om Til min søster (fra gyldendal.dk):

Til min søster er en roman om søstrene Aya og Andrea. Aya føder en datter, Nola, efter at faren har forladt hende. Andrea forlader sin voldelige kæreste. I sit arbejde som historiker kommer Aya på sporet af J.P. Jacobsens ungdomskæreste Anna Michelsen. En stemme fra fortiden trænger sig på og griber ind i søstrenes liv.

Aya og Andrea var teenagere i Kalundborg i 90’erne mellem Arthurs autoværksted og Johns pushere. Der var druk og øretæver i luften på King’s Pub, ræs ud over stubmarkerne, sex på kvistværelser, et brutalt hjemmerøveri, men også lyse sommernætter, et stort bibliotek og morgener på jagtmarkerne.

De to søstre kører sammen til Sverige med Nola på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. I den svenske skov genfinder de ungdommens fortrolighed. Mens Aya og Andrea går på provinsbar, påkører et rådyr, bader i skovsøer og fantaserer om at slå Andreas voldelige ekskæreste ihjel, nærmer de sig en skillevej, hvor et opgør med deres liv og historie er uundgåeligt.

Til min søster er en kraftfuld roman om vold og drifter, seksualitet og brutalitet, moderskab og galskab. Den handler om retten til at fortælle sin historie og få sin stemme hørt og om søstersolidaritet på tværs af tider.

Vind Til min søster:

Gyldendal har været så søde at sponsorere et eksemplar til en af jer. For at være med i konkurrencen, skal du blot smide en kommentar nedenfor – senest lørdag den 16. maj.

Om bogklubben
Bookworm’s Bookclub er en online bogklub, som alle kan deltage i. Vi er i skrivende stund 146 medlemmer, og vi snakker om bøger primært i vores  facebook-gruppe og på Instagram med #bookwormsbookclubdk. Du kan læse mere om bogklubben HER.

19 thoughts on “Bogklub: fælleslæsning i juni & give away

  1. Den vil jeg rigtig gerne læse 😍❤️
    Jeg følger dig på instagram ❤️

    Hilsen Marianne
    Instagram: Lotus_blomsterne

  2. Jeg vil så gerne læse den bog, og hvis jeg ikke vinder den her vil jeg se om jeg kan låne den på biblioteket inden fælleslæsningen i juni 😊

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *