Reklame – sponsoreret af Plusbog.dk
Aprils fælleslæsning i bogklubben bliver Peter Øvigs selvbiografiske roman Min mor var besat, der handler om at vokse op med en psykisk syg forælder. Bogen er denne gang 100 % valgt af bogklubbens medlemmer, og én af jer kan vinde et eksemplar af bogen – se hvordan nederst på siden.
Om bogen (fra Plusbog.dk):
Samme dag som Peter Øvig Knudsens mor døde i november 2016, besluttede han sig for at skrive en bog om hende. Det sædvanlige dokumentariske arbejde gik i gang. Han søgte aktindsigt i hendes psykiatriske journaler, og talte med dem som havde kendt hende. Sagligt og nøgternt ville han undersøge årsagerne til de depressioner, som i årevis havde plaget hende. Desuden skulle bogen give et indblik i de traumatiserende hemmeligheder, der gemte sig bag de pæne parcelhusfacader. Men noget begyndte at skride for ham i processen. Den afstand, han i årevis havde opretholdt til sin mor, blev langsomt nedbrudt. Hendes dæmoner krøb ind i ham og sugede ham mod det sorte hul, han siden sin barndom havde frygtet mest af alt. En svær depression ramte ham, og han endte med at blive indlagt på en lukket, psykiatrisk afdeling. Ligesom hans mor i sin tid blev det, og med samme diagnose.
Vind ‘Min mor var besat’
Plusbog.dk har været så flinke at sørge for, at du får chancen for at vinde et eksemplar af bogen. Det eneste krav er, at du har tænkt dig at deltage i fælleslæsningen – enten i vores facebookgruppe eller på Instagram med #Bookwormsbookclubdk. Du er med i konkurrencen, hvis du smider en kommentar nedenfor – senest den 22. marts.
Glæder mig til at være med igen i april.
Uh den glæder jeg mig til. Tror også den bliver hård at læse.
Den vil jeg super gerne læse!
Den er god, tror jeg! Hørte ham til Vild med ord i Aarhus! Fantastisk!