Titel: Godnathistorier for rebelske piger 2
Forfatter: Francesca Cavallo & Elena Favilli
Sådan blev bogen min: Anmeldereksemplar fra People’s Press
En lærerig og smuk billedbog om stærke kvinder, der alle burde have deres egen Netflix-serie.
I oktober udkom efterfølgeren til den populære Godnathistorier for rebelske piger fra People’s Press. Konceptet er det samme: små mini-biografier om stærke kvinder, der har udrettet noget særligt, akkompagneret med fine illustrationer af kvinderne.
Jeg er ret vild med konceptet. Generelt kan jeg godt lide at læse om personerne, der trodser normerne og kæmper for deres passion. Edith (som kalder bogen for ‘Pigerne’) er stadig for lille til helt at forstå historierne (hun er i skrivende stund 3.5 år), men hun kan godt lide tegningerne.
Selvom jeg elsker at læse om disse kvinder, er der nogle ting ved bogen, der irriterer mig. Og det er de samme ting, som irriterede mig ved 1’eren: titlen ekskluderer drenge og historierne kunne godt have været skrevet bedre.
Men det er en underholdende og lærerig lækker billedbog, hvor enhver (pige eller dreng) kan finde inspirerende forbilleder.
Vi har brugt bogen som afslappende godnat-læsning, hvor vi (efter mere action-fyldt læsning) har læst 1-3 kvinde-portrætter inden lyset blev slukket. Nu skal vi starte forfra med 1’eren tror jeg.
Lyder som en sød idé – men jeg er enig, det der med at “drengene ikke må være med” er så skør en opdeling 😀 Enten/eller mentalitet er meget lidt charmerende i næsten alle henseender.
Helt enig i, at det er en dejlig serie. Herhjemme har vi (på hhv. 9 og 39) virkelig nydt det i fulde drag. Jeg er dog ikke enig, at opdelingen/udeladelsen af drenge/mænd er en dårlig idé. Det vrimler ikke ligefrem med skønlitteratur med stærke, kloge piger i hovedrollen – og de bøger, som er målrettet min datters aldersgruppe er enten om prinsesser eller handler mere om konflikter pigerne imellem end om alt det andet, som piger (også) foretager sig.
Netop dét at der er fokus kun på pigerne har ført til rigtigt mange fine samtaler om, hvorfor det f.eks var en bedrift at være videnskabskvinde i “gamle dage”, hvorfor kvinder først fik stemmeret så langt tid efter mænd etc.
Jeg synes faktisk også, at forfatterne gør det på en rigtig god måde, og netop ikke laver en opdeling – men fokuserer på, at give pigerne rollemodeller de kan spejle sig i.
Hvis man er en hvid, privilegeret middelklasse-pige i Danmark kan det godt være, at man har mange kvinder at spejle sig i, og ikke er i tvivl om, at man ikke (altid) er begrænset af sit køn -Desværre tror jeg ikke, at vi skal ret langt ud over landets grænser, før en anden virkelighed gør sig gældende, og forventningerne til piger er helt anderledes, og så er sådan en bog et skridt i den helt rigtige retning☺️
Nå, det var min humble opinion – og MANGE flere ord, end jeg lige havde tænkt mig til at starte med? (Men når man putter penge i den gamle rødstrømpe??♀️)
årh.. hvor er Edith blevet stor, 3,5 år og går sin mor i bedene ❤️
Lige præcis!
Det er også titlen jeg hentyder til: hvor for er bogen kun for piger? Kan drenge ikke også læse om seje piger? Hvorfor ekskludere dem som publikum?
nemlig 🙂