As this is a Danish book, the book review is in Danish. Sorry, English readers – there’ll soon be a post in English again.
Titel: Pelle Erobreren
Forfatter: Martin Andersen Nexø
Udgivet første gang: 1906
Min bedømmelse: 3 af 5 stjerner
Jeg vil anbefale denne bog til: Danskere, der elsker klassikere, beskrivelser af landet og “gamle dage”.
Sådan begynder den: Det var den første maj, 1877, lige i dagningen.
Jeg kastede mig over Pelle Erobreren med stor begejstring. Jeg så filmen som barn og husker at være grebet af historien og karaktererne. En af de første ting, der slog mig ved romanen var de levende beskrivelser af Pelles fantasi – især i starten. Senere var jeg meget fascineret af den hudløst ærlige fremstilling af Pelles sind, en lille drengs tanker og natur på godt og ondt.
Det der bar romanen var især forholdet mellem Pelle og hans far, Lasse. Det var noget af det mest varmende, rørende og hjerteskærende jeg længe har læst. Far Lasse er en genial karakter! Så glimrende fortalt. Hans drømmes barske clash med virkeligheden var så fint beskrevet. Især når han ønskede hævn over andre og måtte indse sine begrænsninger pga. sin status og plads på gården var fantastisk skildret.
Sproget voldte mig dog store problemer. Det var noget af det mest knudrede jeg længe har læst. Der var sætninger, der for mig var direkte ulæselige. Her er et eksempel:
Nu skreg den blot fordi den blev slet fodret, og Pelle så sig godt gal på det roderi – en gris skulle spise op, det var den halve trivsel. Man kunne ikke sådan rende og slå oven i og oven i hver femte minut – når varmen rigtig meldte sig, ville den flå sur vom.
Forfærdeligt sprog! Der var mange sætninger jeg måtte læse flere gange for at få det til at give mening. Det betød, at der var store dele af romanen jeg ikke kunne nyde – selvom der var gode elementer i bogen. Jeg følte dog også, at der var lige lovlig langt mellem de ting jeg nød i bogen og der var mange sider, jeg fandt direkte uinteressante.
Bind 1 består af 2 bøger: Barndom og Læreår. Barndom sluttede helt fantastisk. Jeg tænkte “Nu sker der noget, nu er jeg fanget”, så jeg kastede mig grådigt over 2. bog, Læreår. Jeg blev slemt skuffet. Pelle tager til byen og kommer i lærer som skomager. Her mistede jeg interessen. 1. bogs styrke lå i beskrivelserne af livet på gården og Pelles forhold til sin far. Det manglede i den grad her.
Nu ligger Bind 2 så og kigger på mig … og jeg tror ikke det kommer til at ske. I hvert fald ikke i denne omgang.
Jeg har faktisk netop set filmen for første gang – og den var enormt rørende på trods af sin alder. Jeg kunne dog godt forestille mig. at en læsning af den ville trække i langdrag.
Jeg ser sådan frem til din anmeldelse af bogen. Det er noget af en mobbedreng, og også årsagen til, at jeg endnu ikke er begyndt på den endnu. Jeg har desuden hørt, at første bog skulle være bedst, og at romanens sidste to dele skulle trække lidt i langdrag. Er det noget (afhængigt af hvor langt du er kommet på nuværende tidspunkt) har oplevet?
windsweptwhishes.wordpress.com 🙂
Tak for anmeldelsen! Pelle Erobreren er en af de bøger jeg har overvejet at læse i årevis, men som jeg aldrig rigtig er kommet til endnu. Jeg kan forestille mig at jeg vil have det med sproget, som du tydeligvis har haft det, men mon ikke jeg burde give den en chance alligevel.
Caroline, chieflybooks.blogspot.com
Ja, den føltes i hvert fald langtrukken for mig – håber snart at gense filmen.
Jeg tror aldrig jeg når til de sidste to dele i bind 2 – især ikke, hvis den er trukket endnu mere i langdrag end bind 1 😉 Så anmeldelsen i denne post er nok det eneste der kommer fra min side.
Du kan jo altid prøve at give den en chance med et par kapitler … Jeg er i hvert fald glad for at jeg fik læst bind 1, selvom den var tung indimellem.