Titel: Pigerne
Forfatter: Emma Cline
Først udgivet: 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der vil læse en anderledes ungdomsroman, der går dybt under huden på en ung og usikker pige. Og måske også dig, der kan lide Lana Del Ray?
Sådan starter den: Det var latteren, der fik mig til at se op, og det var pigerne, der fangede mit blik.
3 af 5 stjerner
Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof
‘Pigerne’ foregår i 60’ernes USA og er inspireret af Manson-mordene. Vi følger Evie Boyd, en usikker ung pige, der føler sig fremmedgjort af sin familie og omgangskreds. Hun møder en flok piger, der virker fascinerende og dragende på hende. De er modige, selvsikre og en del af et stærkt fællesskab. Evie er et villigt offer. Hun er ivrig efter at blive accepteret. Både af pigerne, men også af den mand, der er centrum for fællesskabet, den manipulerende og demagogiske Russell.
Der er mange glimrende elementer i Emma Clines debutroman. Hendes beskrivelser af en ung piges usikkerhed er så ufattelig spot-on og relevant. At læse ‘Pigerne’ var som at se glimt fra de øjeblikke jeg selv har været mest usikker gennem livet – især i barndommen og ungdommen. Det var ikke altid behagelig læsning, men alligevel fortrøstningsfuldt at vide, at man ikke har været alene om den slags tanker. Og Emma Cline beskriver følelserne fænomenalt. Det er her vi finder bogens styrke, og det er det jeg vil huske den for.
I den alder var jeg først og fremmest én der skulle bedømmes, og det forskubbede magtbalancen i enhver ordveksling med det andet menneske.
Selve plottet, historien med sekten og den manipulerende Russell, syntes jeg var lidt for let købt og forhastet. Evie berør gruppen flygtigt, og er ude igen før hun rigtig bliver en del af den. Hun er nærmere en betragter af gruppen, og det gjorde plottet en anelse tyndt for mig. Historien fortælles i et tilbageblik, hvor Evie møder en ung pige, hvis usikkerhed og mangel på selvrespekt minder om hende selv som ung. Passagerne fra de senere år fungerede ikke rigtigt. De bidrog ikke med noget til historien, og var til tider lidt rodet fortalt. Det var ærgerligt, da ‘Pigerne’ ellers er en velskrevet og uhyre modig roman. En god læseoplevelse som jeg ville anbefale til de fleste. Mange tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar!
Hvis man blev sur, var man tosset, og hvis man ikke reagerede, var man en bitch. Det eneste man kunne gøre, var at smile inde fra den krog de havde trængt én op i.
Skøn anmeldelse Gitte. Hun skriver nemlig så godt, men for mit vedkommende havde jeg bare forventet en anden slags bog…
Må forbi og læse din anmeldelse 🙂
Jeg har ikke selv læst den – men glæder mig meget til det. Det er en fin anmeldelse – der giver mig et godt billede af, at bogen måske er anderledes end ens forventninger, men stadig god! Tak fordi jeg måtte læse med 🙂
Håber, at du vil synes om den!