Nyt i Reolen – Efterår 2016

book haul

book haul

Det er omtrent 100 år (eller 3 måneder) siden jeg sidst viste nye bøger frem på bloggen, og der er efterhånden flyttet en pæn stak bøger ind på min reol. Lad os kaste os ud i det …

Vi starter med et fedt koncept, nemlig Penguins Hogarth Shakespeare series, et koncept, hvor anerkendte forfattere genskriver Shakespeare skuespil. Her har min absolut yndlings forfatter, Margaret Atwood, genfortalt ‘The Tempest’ i ‘Hag-Seed’, og Jeanette Winterson, som jeg også holder ufattelig meget af, fortolker ‘The Winter’s Tale’ i ‘The Gap of Time’. Jeg glæder mig sådan til at læse dem, og er netop gået i gang med Atwood’en.

Hogarth Shakespeare series

En sød historie: for et par måneder siden, da solen skinnede og jeg var på barsel, var jeg en tur rundt om Søerne med en sovende Edith i klapvogn. Jeg kom forbi en bænk, og der lå en bog med en lille seddel, hvorpå der stod lidt om bogen, og at man bare kunne tage den med sig. Er det ikke bare et skønt koncept? Det er en roman, der hedder ‘Bogen om det skjulte Ansigt’ af Willy-August Linnemann og foregår i Jylland under anden verdenskrig. Det er jo altid et interessant emne – men er nok mere begejstret for måden jeg fik bogen på end selve bogen.

book haul

Så har jeg fået (altså, jeg har jo købt dem, men det føles som om jeg har fået dem) to fantasy bøger fra Fairy Loots fine bokse. Jeg fik ‘Vassa in the Night’ i september-boksen og ‘Metaltown’ i oktober-boksen. Begge bøger jeg aldrig selv ville have købt, så det bliver spændende at se, om de er noget for mig.

Da jeg var i Palma i september besøgte jeg en skøn (men sær) engelsk boghandel og fik disse skønheder med hjem: ‘Cranford’ af Elizabeth Gaskell, ‘Little Women and Good Wives’ af Louise M. Alcott og ‘Princess Casamassima’ af Henry James. Jeg har en svaghed for de gamle læderindbundne bøger, og disse tre er nu budt hjertelig velkommen i samlingen.

book haul

Endelig har jeg fået 4 skønne anmeldereksemplarer af Lindhardt og Ringhof. Nemlig Emma Clines debutroman ‘Pigerne’ (som bliver anmeldt her på bloggen om få dage) og den nye Bridget Jones (som jeg slugte på to dage). Så har jeg fået Jeffrey Archers ‘Hvor der er vilje’ som jeg faktisk læste for mange år tilbage på engelsk. Den er første del af en serie, og jeg kan virkelig anbefale den – dog ikke resten af serien (tror jeg gik i stå i tredje bog). Så har jeg også fået ‘Hjemfærd’ af Yaa Gyasi, men har lånt den ud til mine forældre (hvis I læser med, vil jeg gerne snart have den tilbage!)

book haul

book haul

Det var vist det … har du fået nogle gode nye bøger? Og har du læst nogle af dem jeg skriver om her?

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.

8 thoughts on “Nyt i Reolen – Efterår 2016

  1. Oh my, hvorfor har jeg ikke hørt om den Shakespeare-serie før? Det lyder jo absolut genialt! Hvis ikke det var fordi jeg har fået så hjernedødt mange nye bøger ind af døren de sidste par måneder (og kun læst hvad, fem af dem?), så ville jeg straks smide en bestilling. Men må nok hellere overholde det der book buying ban bare en lille smule 😛

    Kram
    // http://www.moonlitmadness.dk

  2. Ej, hvor er det sjovt med den bog på bænken, man kan da ikke lade være med at spekulere over hvem giveren er 🙂 Jeg kan stærkt anbefale Hjemfærd, den synes jeg var helt vildt god:)

    Jeg har prøvet et par af de nye Shakespeare genfortællinger og indtil videre er jeg ikke overbevist. Det var Eddikepigen/ Trold kan tæmmes og den ene du viser her, nemlig Tidens kløft / Vintereventyret, som jeg måtte opgive. Jeg kender ikke originalen, så måske det var derfor?!

  3. Ja, det er så fin en idé! Jeg hørte kun om projektet fordi to af mine yndlings forfattere skrev til det.

  4. Det var ærgerligt, at de ikke lige var dig! Jeg er dog som sagt meget glad for Atwood og Winterson, så håber, at de er noget for mig selvom jeg heller ikke er så godt inde i Shakespeare – også selvom jeg er cand.mag i engelsk 😀

Comments are closed.