Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen
Syret dansk sci-fi, 2017 – anmeldereksemplar
Plot:
Et mikroskopisk rumvæsen starter en epidemi på Nørrebro, hvor dens ofre bliver liderlige og rynkede.
Det kunne jeg lide:
Jeg blev opmærksom på denne bog ovre hos Sort Tale, og besluttede med det samme, at jeg måtte læse den. Gyldendal var så søde at sende den til mig, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Den er syret og bizar. Den er ulækker og vanvittig. Og den fik mig til at skrige af grin. Det er faktisk længe side, at jeg har moret mig så meget over en bog. Konceptet holdt hele vejen igennem og bogens detaljer var fænomenale.
Det var jeg knap så vild med:
Det blev ind imellem lidt kedeligt med de mange sex-scener. Men forfatteren formåede alligevel for det meste at diske op med et morsomt twist.
Jeg vil klart anbefale bogen til alle, der er til de dystopiske, syrede eller anderledes sci-fi romaner.
Til døden os skiller af Michelle Richmond
Ægteskabsthriller, 2017
Plot:
Jake og Alice kommer til at melde sig end i en sekt kort efter deres ægteskab.
Det kunne jeg lide:
Det er virkelig en spændende thriller, der kan få pulsen til at stige. Jeg elskede, at romanen var så godt researchet med mange sjove facts om ægteskabet. Desuden var der mange hyggelige hverdagsdetaljer med; hvad de får at spise, hvor de køber ind osv. Jeg elsker den slags.
Det var jeg knap så vild med:
Jeg synes ikke helt konceptet og persongalleriet hang sammen. Jeg finder det utroværdigt, at en psykolog og en advokat uden videre skriver et dokument under uden at vide, hvad de går ind til. Der er ingen form for hjernevask i romanen, på trods af at den handler om en sekt. Konceptet var mere ‘hovsa, det dokument skulle vi vist ikke have skrevet under på, hva’ Nå, nu er det for sent, for nu bliver vi holdt fanget og tortureret’. Jeg købte den simpelthen ikke. Jeg var grebet imens jeg læste den, men irriteret bagefter.
Jeg vil anbefale den til dig, der gerne vil læse en nervepirrende thriller. Og dig, der sætter pris på sjove facts i din litteratur.
The Midnight Dance af Nikki Katz
YA fantasy der foregår på en balletskole, 2017
Plot:
Penny går på en prestigefyldt balletskole der ligger dybt i en skov i Italien. Pludselig får hun nogle sære minder, og hun opdager, at der er noget helt galt. Hun længes væk, men føler sig draget af den mystiske ‘Master’, der er en slags rektor.
Det kunne jeg lide:
Coveret til denne bog er simpelthen så smukt og elegant. Jeg opdagede den på Instagram og blev fascineret af dens skønhed. Efter kort at have skimmet hvad den handlede om, klikkede jeg den hjem. Konceptet for den er så fantastisk og dragende. Den lagde op til at være lidt ‘Black Swan’ møder Westworld’. Men …
Det var jeg knap så vild med:
… det der kunne have været en dyster og stemningsfuld fantasy blev til en fluffy chick-lit thriller, der kaster sig ud i action efter ganske få sider. Konceptet hang desuden ikke sammen. Det viser sig ret hurtigt (så jeg spoiler ikke), at pigerne på skolen har fået slettet deres hukommelse og er programmeret af den onde Master til at have bestemte minder. Men man fatter ikke helt hvorfor. Og hvorfor ballet? Det gav ingen mening og havde intet med plottet at gøre. Det kunne lige så godt have været en mekaniker-kostskole.
Jeg kan ikke anbefale nogen at læse denne roman. Prøv i stedet at læse Caraval.
Lyder som en ok spændende bog:-)
Jeg er totalt vild med dine skobogholdere, meget flotte.
Ønsker dig nogle dejlige sommervarme dage:-)
Hvilken af de tre bøger mener du? 😉
Og ja, det er de bedste bogstøtter – bare lidt dyre :-/
Jeg mener til Døden os skiller:-)
Minder om en virkelig hændelser jeg kender til.
Ønsker dig en dejlig pinse:-)
Ah, så er jeg med. Og minder den dig virkelig om en hændelse du kender til? Det er sgu skræmmende!