Dystopiske romaner er en af mine helt store svagheder. Jeg elsker at gyse ved tanken om det store ‘Hvad Nu Hvis’. Hvad nu hvis, der kom en revolution og ændrede alt? Hvad nu hvis en epidemi udslettede os alle pånær en lille håndfuld? Hvad nu hvis en ny verdenskrig ændrede vores verden? Hvad nu hvis Donald Trump var præsident? Hov, vent …
Anyway, her er 5 dystopiske romaner jeg er ret pjattet med:
- ‘1984’ af George Orwell
Den uundgåelige klassiker og mit første møde med genren. Jeg husker det som var det i går: Jeg gik i gymnasiet og skulle til fest, hvor der kom et ret lækkert stykke hankød som jeg var lidt vild med. Alligevel kom jeg ikke bare lidt, men meget for sent til festen fordi jeg var helt opslugt af bogen og glemte alt om fest og ham der den pæne.
Ja, 1984 har for længst været forbi. Og nej det skete ikke. Men tænk nu alligevel hvis det skete en dag; at vi mister friheden til at være den vi er, til at læse og elske. Læs den! - ‘Never Let Me Go’ af Kazuo Ishiguro
En smuk og underspillet roman, som jeg faktisk ikke vidste var dystopisk da jeg i sin tid gik i gang med den. Det er en hjerteskærende roman om mennesker, der bliver sat i verden for at fungere som organdonere for rige mennesker. Vi følger en kvinde og hendes minder fra sin barndom, hvor hun voksede op på et børnehjem, uvidende om sin skæbne. Ishiguros fantastiske sprog tager os dybt ind i hendes sjæl og hjerte. Helt igennem fantastisk dystopia! - ‘Station Eleven’ af Emily St. John Mandel
En meget anderledes dystopia i sin opbygning. Her er størstedelen af jordens befolkning blevet udslettet af en nasty epidemi. Vi hopper 15 år frem og følger en håndfuld mennesker, der forsøger at opbygge et nyt samfund og finde plads til kunst og lidenskab. En nervepirrende og tankevækkende dystopia som er meget anderledes end hvad der ellers er derude. - ‘In the country of Last Things’ af Paul Auster
En sær dystopia om en kvinde, der leder efter sin forsvundne bror i en by, der til forveksling ligner New York. Alt er dog forandret, men vi får aldrig rigtig beskrevet, hvad præcist der er sket. Hvilket er en af bogens styrker: man gætter hele vejen igennem og bliver ved med at tænke over det efter den sidste side er vendt. Dette er et af Paul Austers tidligere værker – fra den tid, hvor han var mere eksperimenterende end i dag. Klart anbefalelsesværdig – og et must for Paul Auster fans. - ‘The Handmaid’s Tale’ af Margaret Atwood
Hvis du endnu ikke har læst denne skønne roman eller set den fabelagtige TV-serie, så kom igang hurtigst muligt! Det er en skøn dystopia, der i høj grad handler om hvordan det føles for individet at være magtesløs og frihedsberøvet. Den får os til at tænke over, hvordan vi selv ville reagere i en lignende situation. Dette er en af mine yndlingsromaner og TV-serien er utrolig vellykket og gennemført.
Hvordan er dit forhold til dystopisk litteratur? Og kan du anbefale mig nogle titler?
Sikke et fint indlæg. Jeg er selv ret tosset med dystopiske værker, omend jeg slet ikke får læst nok af dem. Måske jeg bruger din liste som guideline!
Det er en af de bedste kommentarer jeg nogensiden har fået 🙂
Jeg elsker dystopiske romaner fordi de får sat nuværende problemstillinger på spidsen. 1984 er ikke sket? Ikke helt som i bogen, nej – men vi lever i høj grad i et overvågningssamfund.
Nu ved jeg ikke hvilke bøger du allerede har læst, men jeg kan anbefale
Fahrenheit 451 af Ray Bradbury
Brave New World af Aldous Huxley
The Dispossessed af Ursula le Guinn
Do Androids Dream of Electric Sheep af Philip K. Dick
Stort set alt af Philip K Dick
For tiden er jeg i gang med Divergent serien af Veronica Roth. Den er virkelig god og jeg anbefaler den.
Jeg har endnu ikke læst ‘Do Androids …’ – men den (og hele forfatterskabet) har længe været på min liste.
‘The Dispossessed’ kender jeg slet ikke! Tak for anbefalingen!
Divergent fangede desværre aldrig rigtig mig – jeg gik i stå i 2’eren.