Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her.
13. november 2003
Kære Troels.
Alt vel? Det er jo et stykke tid siden sidst. Har kørt et lidt hårdt program på det seneste. Var på arbejde lørdag og søndag, som du vel husker, og blev så syg mandag. Det var ikke så sjovt. Især da jeg ikke havde tid til at slappe af – havde jo en opgave, der skulle skrives. Så det tog lidt længere tid at blive rask end ellers. Men opgaven blev da skrevet og tror den blev acceptabel. Fik en fra mit hold til lige at læse den igennem dagen inden den skulle afleveres. Det viste sig at være en meget god idé. Nogle steder stod der nogle meget underlige ting. Er sikker på det ikke er mig, der har skrevet det. Men på nogle enkelte tidspunkter så jeg dobbelt mens jeg skrev. Så sker den slags jo.
Ellers er der ikke sket så forfærdeligt meget siden sidst. Har udspioneret min nabo og transvestit-overbo – de skændtes helt vildt ude på trappen og min nabo skubbede transvestitten og råbte grimme ting efter hende som jeg slet ikke vil gentage. Så har jeg bestilt fly og hotelophold i London. Glæder mig til at komme af sted. Nu ser jeg frem til en weekend hvor jeg ikke har nogle aftaler, ikke skal være syg og ikke behøver skrive opgave. Lige hvad jeg trænger til. Vil prøve at indhente nogle ting jeg er bagud med.
Må desværre sige at ‘Jørgen Stein’ har skuffet mig en del. Er nået til der hvor han er militærnægter. Synes den er blevet lidt kedelig. Det virker som om Paludan begynder at skrive meget overfladisk. I det første bind var man sammen med Jørgen det meste af tiden og kunne følge hans tanker og forstå hvorfor han gjorde som han gjorde. I det andet bind bevæger man sig længere og længere væk fra ham. Man får at vide hvad der sker via fortælleren og det er så det. Og når man endelig kommer tilbage i Jørgens sind er det kun når han er fuld eller falder i staver over et eller andet filosofisk emne. Men ellers kan jeg godt lide den. Den er bare ikke så hyggelig, let og interessant som det første bind, der jo var fremragende. Ellers kan jeg på mange måder identificerer mig med Jørgen. Han har læst filosofi og fravalgt det (jeg ville en gang for år tilbage gerne læse filosofi men opdagede heldigvis – inden det kom så vidt – at jeg ikke kunne fordrage filosofi), han læser nu – der hvor jeg er kommet til altså – kunsthistorie og han er militærnægter (hvis jeg var en mand ville jeg helt sikkert være militærnægter (og hedde Michael)). Alligevel synes jeg det er langt sjovere at læse om hans bror Otto.
Men jeg skal nok få den læst. Det kommer bare til at tage tid, for indimellem bliver den altså lidt kedelig.
Men jeg må hellere se at få besvaret dine breve. Må lige først finde dine breve….
Hmmm…. Den dårlige nyhed er, at jeg kun kan finde to nye breve – der skulle være tre, ikke?
Hvor er det pænt af dig at tage imod din nabos pakker, så de sparer tid og besvær. Du er en god nabo. Jeg ville aldrig turde lade min nabo gøre sådan noget. Hun ville helt sikkert åbne pakkerne og rode det hele igennem. Men nu jeg tænker over det, får jeg heller aldrig nogle pakker. så det kan egentlig være totalt ligegyldigt.
Har ikke fået mine gardiner op endnu. Min veninde har syet dem, så nu venter jeg bare på at S gider sætte stangen op. Ødelægger bare væggen hvis jeg selv forsøger. Jeg er glad for at du tror, det vil blive fint med hørfarvede gardiner. Min mor så stoffet og sagde at det lignede en sæk kartofler. Hvorfor åbner jeg overhovedet døren når hun ringer på?
Jeg har alle tre Ringenes Herre bøger men jeg har ikke fået dem læst endnu. Det bliver heller ikke foreløbig. Har dog set de to første film og glæder mig til at se den sidste. Får Vidst præmiere i december. Der skulle den tredje Harry Potter film også have været klar, men nu kommer den først til sommer. Det er jeg meget ulykkelig over.
Bowie-biografien var en anelse deprimerende fordi han har været lettere sindssyg. Der er sindssyge i hans familie – på moderens side – og det har så ikke gjort det bedre at han i 70’erne tog voldsomt mange stoffer, drak, arbejdede konstant og lod være med at spise. Mange af hans daværende kolleger, venner og bekendte har i bogen beskrevet hans depressioner og angstanfald. Men det hele får dog alligevel en happy ending. Det var en virkelig god biografi.
Så tror jeg ikke du har spurgt om andet – vi fik jo også snakket en del sidst.
Endnu en gang tak for julekortene. Dem er jeg meget glad for. Glæder mig som et lille barn til december. Har allerede købt to kalenderlys.
Nu må jeg se at slutte af for denne gang, vi ses forhåbentligt om en uges tid! Pas godt på dig selv så længe.
Gitte.
Kommentarer:
Den Bowie-biografi jeg omtaler er Bowie – Loving the Alien af Christopher Sandford.
Billedet øverst i dette indlæg er fra efteråret 2003.
Jeg kan stort set intet huske fra Paludans ‘Jørgen Stein’, og overvejer nu en genlæsning.
‘S’ var min daværende kæreste som jeg mødte i gymnasiet.
Veninden, der syede min gardiner, er en af mine bedste veninder, og i dag arbejder jeg sammen med hendes mand.
Min mor er stadig lige taktløs 😀
Og her er et billede af mig, der er taget nogenlunde samme tid som brevet blevet skrevet:
Jeg kan allerede mærke, at jeg vil elske det her koncept!
Fantastisk læsning, altså 😀
Tak, Rikke! Det glæder mig, at du synes om det 🙂
Det fineste indlæg, som jeg har fået læst denne uge tror jeg 🙂 Jeg glæder mig allerede til at høre mere. Og jeg overvejede selv filosofi på gymnasiet, men kom aldrig rigtig videre end “Sofies Verden” og lommefilosofiske bøger 🙂
Tak for de søde ord, Ann-Kristine, det glæder mig meget at høre – og jeg glæder mig til næste indlæg 🙂 Åh ja, Sofies Verden – jeg var SÅ fascineret af den bog!
Hvor er det et hyggeligt og fint indlæg!
Tak, Malene – brev nr. 2 kommer i morgen 🙂