Min Gamle Bogven

bog

Jeg havde engang en bogven. Jeg mødte ham da jeg arbejde i hjemmeplejen ved siden af mit studie. En dag skulle jeg op til en ældre herre, der led af neuroser. Han holdt sig på afstand og talte kun, hvis det var absolut nødvendigt. Jeg havde spottet hans imponerende bogreoler, der prydede stuen, og spurgte ham en dag jeg havde lidt tid til overs, om jeg måtte kigge på hans bøger. Han sagde med det samme ja, og gik forsigtigt efter mig ind i stuen. Mens jeg kiggede rundt, kom ham med små kommentarer til mine fund. “Den er fra mit barndomshjem” … “Den er noget helt særligt” … “Den MÅ du læse” … “Den var meget banebrydende i sin tid” …

Sådan begyndte mit venskab med Troels. Jeg var i starten af 20erne, netop begyndt på engelskstudiet, og levede i en verden af byture, venner, kæreste (ikke Mr. Boyfriend!), studiekammerater, litteraturkurser og famlen rundt i livet. Troels var et sted i 70erne, boede alene, havde aldrig været gift eller fået børn, levede hele sit liv i sin lejlighed med sine bøger og sin radio. Vores liv kunne næsten ikke have været mere forskellige, og dog indledte vi et årelangt venskab og delte en stor lidenskab for bøger.

Troels var en utrolig belæst mand, og var gavmild med sin viden om litteratur, forfattere, kunst og historie. Han opfordrede mig til at udvide min læsehorisont til også at omfatte mange af de store danske klassikere. Det var ham, der fik mig til at læse Henrik Pontoppidans Lykke-Per, som den dag i dag er en af mine yndlings romaner. Han havde stor interesse for kvindernes frigørelse og forskellen på og forholdet mellem mænd og kvinder. Han kunne stille mig de sværeste spørgsmål og udfordrede mig til at tænke over mit liv, min selvopfattelse og forhold til andre, som jeg ellers aldrig ville have tænkt over. Han interesserede sig for mit studie, læste mine opgaver og kom med uddybende spørgsmål (som jeg ofte havde svært ved at svare på). Og så havde han humor og selvironi.

Jeg prøvede som regel at placere besøgene hos Troels til sidst på min arbejdsdag, så jeg kunne blive lidt længere og snakke om bøger. Han havde altid fyldt chokolade og en lang række spørgsmål. I perioder forhindrede mit studie mig i at tage på arbejde i weekenden, så jeg ikke fik besøgt Troels. Her startede så en langvarig brevudveksling. Forleden faldt jeg over nogle af disse breve og læste dem igennem. Det var som at rejse tilbage i tiden til et helt andet liv.

Der er ‘kun’ 22 breve. Mange er gået tabt i diverse computerskift (hele 2007 mangler) og nogle blev skrevet i hånden og er dermed ikke til at opdrive. Men de breve jeg har, vil jeg dele med jer, her på bloggen. Brevene er minder om et venskab hvis lige jeg nok aldrig finder igen. De er et besøg hos Gitte før der var tænkt på Bookworm’s Closet, Mr. Boyfriend, Edith og de to katte. Og så er de fyldt med bogsnak; hvad vi hver især havde læst siden sidst, og hvad vi syntes den anden skal læse. De beretter om det drama, der udspillede sig i den opgang jeg boede i, forliste venskaber, kærestebrud og en hel studietid. Derudover er de et indblik i en belæst mands liv. En mand, der levede en særpræget tilværelse og elskede bøger.

Jeg håber, at I vil nyde at læse med – stay tuned 🙂

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.

10 thoughts on “Min Gamle Bogven

  1. Jeg vil helt bestemt læse med. Det er for mig virkelig interessant at snakke om bøger på tværs af aldre. Min chef på mit studiejob læste ganske anderledes i hendes ungdomsår og vi har ofte haft diskuteret læsning i vores frokostpauser. Jeg ser frem til at høre mere om Troels’ og dine samtaler 🙂

  2. Det lyder hyggeligt – jeg synes, at det er så sjældent, at man møder andre med samme interesse 🙂

  3. Hvor er du sød, Rikke – håber, at mine ungdomsbreve kan leve op til dine forventninger 😀

  4. Ej hvor fin en historie, det er jo næste til at lave en film over. Jeg er spændt på at se hvad jeres brevudveksling indebar. 🙂

Comments are closed.