Så skete det endelig: jeg har fået min egen bogklub! Det er noget jeg har ønsket mig længe, men ikke rigtig vidst hvordan jeg skulle komme i gang. For nogle uger siden foreslog en kollega, at vi da bare skulle starte en selv! Så det gjorde vi! Vi sendte en mail rundt i firmaet, og pludselig var vi 10 medlemmer. Vi mødtes for første gang i går, mandag. Hvor var det dog hyggeligt! Jeg var lidt bekymret for, at bog-temaet ville ryge i baggrunden for arbejdssnak og sladder (der var trods alt julefrokost i fredags). Men nej. Vi snakkede bøger i 4 stive timer! Aftenen emmede af, at vi alle elskede at læse og snakke om bøger, men måske sjældent havde mulighed for det. Vi snakkede e-bøger, lydbøger, børnebøger, om læsere er mere empatiske end ikke-læsere, og hvad man kan lære af bøger.
Vi skulle hver især fortælle om de tre bedste bøger vi havde læst i år. Her kom det frem, hvor forskellige vi er. Fra chick-lit fan til historienørd, fra sarkastisk faglitteratur til selvhjælpsbøger. Det bliver spændende at se, hvordan vi bliver enige om fælleslæsning! De tre bøger jeg fremhævede som de bedste læseoplevelser i år er Daphne du Mauries ‘Rebecca’ som jeg blev færdig med i fredags. Hold nu op en stemningsfuld roman! Var helt opslugt! Så var jeg også nødt til at fremhæve Astrid Lindgrens fænomenale Rasmus på Farten som jeg læste på en lortedag i min barsel.
Til sidst fortalte jeg om min genlæsning af Sylvia Plaths The Bell Jar, en af mine absolut yndlingsromaner (den er i hvert fald på top 20). Jeg havde taget min gamle lasede udgave med fra studietiden, som ud over at være fyldt med noter også indeholdt et telefonnummer på en, der hedder Jannick! Jeg har ingen anelse om, hvem Jannick er, men er ret sikker på, at jeg aldrig ringede til ham … det gjorde vi så i går! Eller dvs. min kollega, som er meget mere modig end mig, ringede op og fik fat i en der hedder Jan. Vi sagde med det samme, at det var forkert nummer og lagde på. Først bagefter gik det op for os, at det nok har været den rigtige vi fik fat i – jeg har sikkert skrevet eller hørt forkert i en brandert (for selvfølgelig havde jeg en bog med i byen?). Det kan være, at vi ringer til ham igen næste gang vi mødes …
Hvor lyder det bare hyggeligt. Og sikke en selvdisciplin! Når vi mødes i min læseklub bruger vi altid evigheder på at blive opdateret på hinandens liv. Faktisk bruger vi chokerende lidt tid på at diskutere selve bogen, haha.
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk
Ihh hvor fint! Læseklubber er altså bare noget af det bedste <3
Haha, Hvor lyder det hyggeligt. Det er bare så dejligt med en læseklub. Jeg har været med i en i snart fem år, vi har faktisk 50-bogsjubilæum her d. 9. december. Men vi kender i hvert fald godt det med, at det nogle gange går lidt for meget op i børnesnak og sladder. Især nu da vi kender hinanden lidt bedre og næsten på forhånd, ved hvem der kan lide bogen og hvem der ikke kan 🙂
Fantastisk! Jeg er vild med tanken om, at du har haft bogen med i byen, og at en eller anden Jan/Jannick har insisteret på, at du skulle ha’ hans nummer! Skide-godt scoretrick!
Stort tillykke med bogklubben, det lyder som en dejlig én! ❤️
Hvor er det skønt! Jeg elsker min bogklub – det er bare et dejligt koncept!! 🙂
Nu hjælper det også, at vi er kolleger og ser hinanden hver eneste dag 😉
Det er det nemlig 🙂
Tillykke med jubilæum! Håber også at min bogklub vil vare ved 🙂
He he – jeg ville også ønske, at jeg kunne huske mere fra aftenen, hvor jeg fik telefonnummeret 😀
Og det virker som om det bliver en skøn bogklub!
Det er det nemlig! Har længe ønsket mig at være med i en bogklub 🙂