Bookworm’s Bookclub: ‘Mænd uden Kvinder’ begejstrede de fleste

Årets første fælleslæsning i Bookworm’s Bookclub var Haruki Murakamis novellesamling Mænd Uden Kvinder. Murakami har længe været en af mine absolut yndlings forfattere, men for mange i bogklubben var dette deres første møde med den japanske forfatter.

Sådan beskrives bogen (fra Forlaget Klim):
Syv noveller, der handler om den svære kærlighed. Om ikke at kunne se og ikke kunne forstå den anden. Om at miste eller ikke kunne få. Almindelige hverdagsfortællinger, og så alligevel ikke. For katten forsvinder, månen er af is – og i den sidste novelle vendes Franz Kafkas “Forvandlingen” på hovedet, og vi oplever en skæv og uforbeholden kærlighed.
Haruki Murakami bevæger sig som altid frit mellem det realistiske og det groteske, og selv omtaler han denne bog som “en række historier, der behandler ensomhed og isolation og forsøger at få fat på, hvad disse tilstande – som de fleste jo kender til – betyder på et følelsesmæssigt plan.”

Det synes bogklubben:
Generelt var vi ret glade for Mænd uden Kvinder og de fleste gav den 4 eller 5 ud af 6 stjerner (se billede nedenfor). Flere nævner, at den godt kunne tåle flere gennemlæsninger for at fange de fine referencer og detaljer. En af bogklubbens medlemmer pointerer om den første novelle:

… Også sammenkædningen til skuespil på scene og det at spille skuespil i sine relationer, synes jeg er rigtigt godt som et overordnet tema. Kafuku er endt med at være skuespiller hele tiden. Helt til sidst, hvor Misaki og han har talt om hans kone, er der en passage om, hvordan Kafuku vil sove lidt, før han igen skal på scenen, spille, publikum skal klappe, tæppet gå ned. Jeg opfatter det sådan, at det peger tilbage til dialogen mellem de to som et kort øjeblik, hvor der faktisk ikke blev spillet skuespil. Hvor der for en gangs skyld var et ærligt og sandt møde med et andet menneske.

Og en anden fanger nogle Kafka referencer:

Det er godt lavet! Kafka referencerne er eminente, særligt den sidste, hvor han vender rundt Kafkas Billen på hovedet. Jeg kan bedst lide Kino og Da Samsa Blev Forelsket. De er klassiske Murakamihistorier og jeg kan godt lide det japanske twistede univers.

Nogle få var dog ikke så imponerede
Et par stykker udtrykte, at de ikke brød sig om novellesamlingen. Her er nogle af de negative kommentarer:

Er ikke så vildt imponeret, men er nok ikke så meget til noveller.

Jeg vil så sige, at jeg ikke er så meget for mænd uden rygrad, og deres frygt for at binde sig

Jeg synes ikke det er hans bedste indtil videre. Til gengæld er det fedt at læse noveller for en gangs skyld. Dejligt med korte afrundede historier.

Endnu engang tal til Forlaget Klim for at sponsorere give away i forbindelse med vores fælleslæsning.

I februar læser vi John Williams’ Stoner (du kan stadig nå at læse med!) og til marts læser vi Karen Fastrups Hungerhjerte. Du kan læse mere om bogklubben her og deltage i fælleslæsningen i vores facebookgruppe eller via #BookwormsBookclubDK på Instagram.