Mini Bookworm anmelder: Sommervenner

Titel: Sommervenner
Forfatter: Anette Bjørg (illustreret af Kamilla Wichmann)
Sådan blev bogen min: Anmeldereksemplar fra Carlsen

En fin historie med et klassisk tema og bedårende illustrationer.

Denne billedbog er noget af det fineste jeg længe har set. Og det er især pga. de stemningsfulde illustrationer, der emmer af sommer og med en snært af sorg og tristhed.

Historien har vi hørt mange gange før: ensom gammel mand møder åbensindet barn og får livsgnisten tilbage. Det er en måske på grænsen til det klichéfulde, men det er altså også en fin historie, som godt kan blive genfortalt. Og det er vigtigt at lære børn om ensomhed, alderdom, forståelse over for mennesker, der virker sure og triste. Og selvom jeg har hørt historien før, sad jeg alligevel med en lille tåre i øjet og bævrende stemme de første par gange jeg læste den højt for Edith.

Udover at sproget er fint og illustrationerne skønne, er Sommervenner en bog man kan bruge til at tale med sit barn om svære og vigtige emner: Hvad betyder det at dø? Hvordan er det at være ensom? Hvordan kan det være, at nogle mennesker ser sure ud?

Kan klart anbefales.

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

This field is required.

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.