Så er det blevet tid til en af mine yndlings blog-indlæg: Indlægget hvor jeg opsummerer de bedste bøger jeg har læst på det sidste. Selvfølgelig vil jeg helst have, at du troligt støvsuger hele min blog for alle mine vise ord, men hvis du kun skal læse én slags blogindlæg her på siden, så er det denne: det er her jeg præsenterer dig for kandidater til din nye yndlings bog.
Her er 5 bøger som jeg synes fortjener lidt ekstra ståhej:
Pigen de sendte tilbage
Smuk og grufuld fortælling om en pige, der bliver revet ud af sin familie og sendt tilbage til sin biologiske familie uden forklaring. En velskrevet fortælling, der er smertefuld uden at svælge i det. Anbefales til alle.
Læs min anmeldelse
Chaos Walking trilogien
Action packed dystopisk trilogi og total page-turner som kommer i biograferne i 2020 med Mads Mikkelsen som genial skurk. Anbefales især til dig, der kan lide ‘Hunger Games’.
Læs min anmeldelse
Max, Mischa og Tet-offensiven
Gribende murstensroman om venskab, kunst, kærlighed og følelsen af at høre til. Det er ikke bare en fortælling, det er en sproglig oplevelse. Anbefales især til dig, der kan lide Paul Auster.
Læs min anmeldelse
Tove Ditlevsens erindringer
Hjerteskærende fortælling om Tove Ditlevsens barndomshjem, hendes drømme om at blive forfatter, frigørelse fra forældrene og destruktive ægteskaber. Humoristisk og uhyggelig på samme tid. Anbefales til alle. Jeg kan desuden fortælle, at Penguin Modern Classics netop har oversat Tove Ditlevsens erindringer til engelsk! Det er lidt af en ære – se dem her.
Læs min anmeldelse
Jack of hearts (and other parts)
Forfriskende ungdomsroman om en promiskuøs homo i high school, der har en sex-klumme. En gribende roman om at være tro ved sig selv og leve sit liv 110 %. Jeg er fan! Anbefales til alle, der har mod på en intelligent ungdomsroman (og ikke bliver chokeret over detaljerede sexscener).
Læs min anmeldelse
Elsker også Chaos Walking trilogien – virkelig barsk men også spændende og nyskabende.
Den er bare så god – glæder mig enormt meget til filmenene!