Anmeldelse: Sku’ det være en anden gang

Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

Titel: Sku’ det være en anden gang
Forfatter: Sarah Skytt Persson
Sådan blev bogen min: Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

Sku’ det være en anden gang handler om Maria, hvis liv er gået i stå: hun arbejder stadig i det job i banken, som bare skulle være midlertidigt, hun fik aldrig en uddannelse og ved ikke helt, hvad hun vil med livet. Hendes mor ønsker, at hun skal finde sig en fornuftig mand og stifte familie, men hun vil egentlig hellere knalde sin gifte chef.

Sku’ det være en anden gang er hverdagssatire med enkelte hø-hø oplevelser. Det var ret komisk at læse om arbejdspladsen: her er en masse typer vi alle kender og jeg tror, at mange vil nikke genkendende til den. Desværre nåede det ikke op på et niveau, hvor det blev rigtig sjovt.

Romanen er kun 160 sider, så vi når aldrig at komme i dybden med vores hovedperson. Plottet er samtidig lidt tyndt og der er ingen rigtig karakterudvikling. Jeg synes, at fortællingen havde passet bedre til en novelle – som vellykket roman skulle den have haft meget mere arbejde. Det er ærgerligt, da konceptet havde god potentiale. Slutningen var desuden lidt mærkelig. Det virkede som om den bare blev stoppet er tilfældigt sted midt i teksten. Med mindre, der er et eller andet symbolsk jeg har misset …

Alt i alt lidt af en skuffelse: jeg havde ellers glædet mig til en god gang hverdagssarkasme – og jeg synes, at der er alt for få romaner, der handler om arbejdspladser.

2 / 6 stjerner

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.