Titel: Et eksotisk ægteskab
Forfatter: Yukiko Motoya
Sådan blev bogen min: Anmeldereksemplar fra Forlaget Korridor
Efter nogle års ægteskab, kigger vores kvindelige hovedperson (jeg tror aldrig vi lærer hendes navn) sig en dag i spejlet og opdager til sin rædsel, at hun er begyndt at ligne sin ægtemand. Således starter en mærkværdig historie om ægteskab og identitet.
Et eksotisk ægteskab er et fabelagtigt, omend pudseløjerlig, stykke magisk realisme som jeg slugte på få timer. Jeg faldt pladask for historien og led et seriøst tilfælde af litterære tømmermænd efterfølgende; det er sådan en bog man skal bruge lidt tid på at fordøje.
Novellaen tager nogle interessante emner op, såsom hvad der sker med ens følelse af identitet og selvstændighed, når man indgår i en intens tosomhed som ægteskabet. Historien er gribende fra første side, og vi kommer velskrevet rundt omkring nogle finurlige bipersoner og unikke sidehistorier.
Jeg elskede måden hvorpå fortællingen kredsede om emner som kærlighed og venskab, og hvor langt vi vil gå / hvor meget vi vil finde os i vores kæres mærkværdige og til tider generende natur. Kan man respektere en mand, der annoncerer, at han vil se TV 3 timer hver dag? Kan man leve med en kat, der tisser på ens møbler? Hvor meget af en selv, kan man give slip på?
Det er helt klart ikke det sidste jeg læser af Yukiko Motoya!
Altså, når man bliver gift, må man sluge både sin partners gode og dårlige sider, ikke? Hvis man nu har flere dårlige end gode sider, så bliver det jo ulideligt for den anden.
