Boganmeldelse

Anmeldelse: Overgrebet

Titel: Overgrebet
Forfatter: Inès Bayard
Sådan blev bogen min: Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof

Overgrebet handler om en kvinde, hvis perfekte liv ændres brat, da hun bliver voldtaget af sin chef. Skamfuldt holder hun overgrebet hemmeligt for sin mand og familie. Også da hun finder ud af, at hun er gravid.

Dette er uden tvivl en på samme tid ubehagelig og fængslende fortælling, som vi fra starten ved ender galt. Det er som at observere et trafikuheld; man væmmes men kan ikke få sig selv til at kigge væk. Jeg var meget grebet af historien og slugte den på rekordtid. Alligevel har den en del svagheder.

Første halvdel var lidt forhastet; på de første 100 sider får vi alt for meget information og handling; intro til vores hovedperson, hendes forhold, arbejde og familie, voldtægten, beslutningen om at holde overgrebet hemmeligt, graviditet, fødsel og det første møde med sin søn. Herefter skrues hastigheden helt ned og de næste 170 sider svælger i lidelse uden den store udvikling – hverken plot- eller karaktermæssigt. 

Den sproglige kvalitet var svingende og fortællestilen lidt for belærende til min smag: der er nogle generelle prædikener, som virker malplacerede og ikke bidrager med noget til plottet. Prædikenerne bliver ofte leveret på universel form og bruger betegnelserne ‘manden’ og ‘kvinden’ i stedet for karakterernes navne, hvilket gør skrivestilen nærmest essayagtig. Det synes jeg ikke hører hjemme i en roman.

Hun sidder pænt ved siden af sin mand og ser med et sig selv som det perfekte billede på alt det, samfundet foragter: en kvinde, der er svag, fejl og fed, som ikke elsker sit barn, som tænker på at svigte sin familie, er seksuelt passiv, arbejdsmæssigt ineffektiv og langsom, allerede gammel.

Det er ærgerligt, da det er nogle ret interessante emner hun tager op.

Overordnet set havde jeg svært ved at se, hvad hun egentlig ville fortælle med historien. Det er helt fint med en dyster slutning (dette er ikke en spoiler – slutningen afsløres på side 1), men jeg føler ikke, at jeg har lært noget eller ændret holdning til noget. Jeg har bestemt følt en masse og været grebet under læsningen, men jeg sad bagefter tilbage med fornemmelsen af at have set følelsesporno.

Jeg vil anbefale bogen til dig, der er glad for Susanne Bier film.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *