Titel: Vandpest & Men jorden står til evig tid
Forfatter: Merete Pryds Helle
Sådan blev bogen min: Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhoff
I september læste vi genudgivelsen af Merete Pryds Helles to første romaner i min virtuelle bogklub. Jeg elskede Folkets skønhed og kunne også godt lide Vi kunne alt, så jeg var spændt på at se, hvordan hendes forfatterskab startede.
Desværre blev jeg – ligesom alle andre i bogklubben – meget skuffet over denne utrolig smukke bog. Det er ikke fordi bogen er decideret dårlig, den er bare langtrukken og ikke så interessant som den kunne være.
Den starter egentlig meget fint i ‘Vandpest’; vi får glimt af fire karakterer, deres dysfunktionelle familier og hvordan deres historier langsomt flettes sammen. Samtidig holdes fortællingerne op imod naturbeskrivelser, og historien udvikler sig parallelt med fakta om dyr og naturfænomener. Det er egentlig meget fint, men bliver for meget i længden. Og da stilen fortsætter i ‘Men jorden står til evig tid’ fik jeg nok og begyndte at kede mig.
Selve historierne kommer vi aldrig rigtig i dybden med, da vi hele tiden bliver afbrudt med fakta om naturen og skiftende synsvinkel. Det var ærgerligt, for der var virkelig nogle gode historier her – de blev bare for ordinære, når vi kun kradsede i overfladen.