Bogklubben anmelder: Alle himlens fugle

Titel: Alle himlens fugle
Forfatter: Rakel Haslund-Gjerrild
Sponsoreret: mit anmeldereksemplar samt give away i bogklubben blev sponsoreret af Lindhardt og Ringhof

I Alle himlens fugle, der var majs fælleslæsning i min virtuelle bogklub, følger vi en kvinde, der er alene i en dystopisk fremtid. Hun prøver at holde fast i sit sprog imens ord glider fra hende. I hendes ensomme vandring betragter hun fuglene og knyttes især til én bestemt.

I Alle himlens fugle er der ikke så meget handling som der ofte er i dystopiske romaner. Jeg var lidt nervøs for, hvordan bogklubben ville tage imod den, og det var også færre end normalt der deltog i fælleslæsningen (eller i hvert fald diskussionen). Men hovedparten af os, der læste med var ret begejstrede!

En ting jeg var ret vild med i Alle himlens fugle er sproget og ordenes betydning. Hvordan vores hovedperson glemmer ord og finder på sine egne. Man kommer unægteligt til at fundere over sprogets betydning og hvordan man fortæller sin historie og forbliver et menneske. Det er et emne man kunne dykke virkelig meget ned i og bogen viste sig at have flere lag og fortolkningsmuligheder end først anskuet.

Fx havde vi en ret interessant diskussion om, hvorvidt én bestemt person fra kvindens fortid, der omtales som Or, kommer fra begrebet ‘ord’ som vedkommende lærer hovedpersonen om, eller om det kommer fra ‘mor’ som er den rolle Or har i forhold til kvinden.

Jeg fortæller desuden lidt om bogen og min læseoplevelse her:

Om bogklubben
Bookworm’s Bookclub er en online bogklub, som alle kan deltage i. Vi er i skrivende stund 149 medlemmer, og vi snakker om bøger primært i vores  
facebook-gruppe og vi deler vores læseoplevelser på Instagram med #bookwormsbookclubdk. Du kan læse mere om bogklubben HER.

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.