At være på barsel er meget anderledes end jeg forestillede mig. Jeg så en travl hverdag for mig, hvor jeg hele tiden ville være ved at drukne i opgaver. Jeg tænkte, at jeg ville prøve at gøre det så afslappende som muligt, vi skulle ikke gå til for mange ting – der skulle være ro i hverdagen og karma i kalenderen.
Efter det første spædbarns-panik, kolik og baby blues havde lagt sig, så hverdagen dog lidt anderledes ud. Min mødregruppe kom aldrig til at fungere, så udover baby-yoga om torsdagen og baby-bio om onsdagen, havde vi fri leg de resterende 3 hverdage. Jeg kom hurtigt til at frygte disse dage.
Det var svært at finde på ting at lave – det er hårdt at være alene med en baby 9-10 timer hver dag! Jeg havde nogle lege fra baby-yoga som jeg gentog hver dag, fandt selv på nogle øvelser, lege og sange, gik rundt og kiggede på ting i lejligheden med Edith. Når jeg havde været hele kartoteket igennem var kl. 10:30. Så er der lang tid til kl. 17:30 hvor min kæreste kommer hjem. Det skal også lige siges, at Edith ikke er så god til at sove om dagen. Hun sover sjældent mere end 20-30 minutter ad gangen, så jeg er virkelig på. Jeg kan som regel lige nå at rydde lidt op, ordne vasketøj, tage en slurk vand, og så er vi igang igen.
Jeg begyndte at kede mig, blev i dårligt humør og følte mig ensom. Kunne slet ikke overskue den lange barsel, og glædede mig til at komme tilbage til arbejdet, til at se nogle mennesker og have noget at lave. Samtidig var tanken om at skulle være væk fra Edith helt ugribelig. Og så havde jeg dårlig samvittighed. Det er et privilegium at leve i et land, hvor man kan få lov til selv at passe sin baby det første år, og Edith er en utrolig sød og nem baby. Men det er hårdt at have en hverdag der består af bleer, gylp, amning, rasledyr og “hvad i alverden skal jeg nu finde på for at lave med hende?”-tanker. At have en arbejdsdag på 12-13 timer – og der er ikke noget der hedder weekend. Og det er også svært ikke at opleve noget. Det eneste jeg har at fortælle om er Edith. Næsten al min hjernekapacitet går til hende. Så snart jeg får bare et øjeblik for mig selv – som i skrivende stund – kaster jeg mig frådende over en bog eller bloggen – begge dele er blevet endnu mere uundværlige for mig.
Tanken om endnu 6 måneder med ensomhed, dårligt humør og lange kedelige dage var helt ubærlig. Så jeg besluttede mig for at fylde dagene med aktiviteter der er sjove for både Edith og jeg, og hvor vi kommer ud blandt andre mennesker. Vores program for ugen ser nu således ud:
Mandag: Besøg på Sølund Plejehjem (mere om det senere)
Tirsdag: Rytmik
Onsdag: Baby-bio (og hvis hun en dag ikke gider det mere, har vi en legestue i baghånden)
Torsdag: Baby-yoga
Fredag: Fri – her får vi ofte besøg.
Så vores kalender er godt fyldt op, hvilket er helt nyt for mig. Jeg plejer at elske ikke at skulle noget flere dage i træk – men det var dengang jeg bare kunne smide mig på sofaen og læse bøger 😀
Jeg tror, at dette har knækket barsels-koden. Og så må jeg også lige tilføje, at det skønne forårsvejr har gjort betydelig forskel. Der er øjeblikke, hvor det hele spiller: Edith er tilfreds i barnevognen, jeg har en latte i kop-holderen, lydbog i ørene, solen skinner og der er fyldt med mennesker i byen. Så er der ikke noget bedre!
Har du prøvet at være i en lignende situation? Jeg vil meget gerne høre om dine erfaringer 🙂
English Recap
I’ve found it difficult being on maternity leave: I’ve felt bored, sad and lonely most of the time, having no one to talk to and nothing to talk about besides Edith. Edith doesn’t sleep much during the day, and it’s been hard finding things to do with her when I’m alone with her for 9-10 hours each day. I had to do things differently and now we have things scheduled almost every day: Monday: we visit a nursing home (more about that later), Tuesday: rhythmics-class, Wednesday: baby-cinema, Thursday: baby-yoga, Friday: nothing – here we can have visitors. This schedule combined with the gorgeous spring weather we’ve been having, has helped a lot, and I’ve started to enjoy my maternity leave.
Have you ever been in a similar situation? I would love to hear about it!
Det er SÅ hårdt at være på barsel! Det er totalt undervurderet, hvor hårdt det rent faktisk er. Derfor er jeg også helt godt tilfreds med at jeg tog min yngste med på arbejde i stedet. Jeg er klar over at det ikke er alle forundt, men jeg havde ikke klaret at gå hjemme i mange måneder for anden gang. Kærligst Julia
Jeg er typen, der elsker at være på barsel – men en helt, helt afgørende ting er, at der er kontakt med andre mennesker. Det gør mig glad at høre, at du har fundet glæden ved at være på barsel – man skal finde den helt rigtige balance af at have aftaler og planer, men uden at blive stresset.
Jeg har selv været virkelig glad for mødregrupperne, jeg har været en del af – og den ugentlige voksenkontakt og kontaktfalde med andre, der også går hjemme har vitterligt været et helt vildt vigtig element for mig. Jeg bor også i et mindre samfund og glæder mig over, at det er mennesker som jeg og mine børn møder igen og igen i institutioner, skole, til sport, i brugsen osv.
Det er en helt fantastisk luksus at have tid til sig selv og sin familie, og jeg håber, du nyder tiden det bedste, du kan 🙂
Mange tanker herfra
Ps. Hvis du ikke siger det til nogen, så var jeg en lille smule (host) skuffet over at min anden mødregruppe ikke prioriterede tiden til at være – den ene dag om ugen – ligeså højt som min første. For mig var det bare så vigtigt en del af barselstiden, at bruge en dag om ugen med andre mødre og drikke the og snakke og dikke dikke – uden at have travlt med at komme afsted igen…
Er glad for at høre, at jeg ikke er alene! Åh, det lyder skønt at tage sin baby med på arbejde! Men var det ikke svært at få lavet noget?
Jeg skal nok holde på din hemmelighed – siger det ikke til nogen 😉
Det med mødregruppe er et lotteri – det er ikke til at forudse, om kemien er der eller ej. Min gik som sagt ret hurtigt i stykker, men var så heldig at have en veninde på min vej, der var på barsel med sine tvillinger samtidig med mig (de er 6 måneder ældre end Edith). Hun er dog startet arbejde nu, så jeg er glad for at have fundet et skema for ugen, som giver den helt rigtige balance for Edith og jeg.
Tak fordi du deler dine erfaringer, Bente – det betyder rigtig meget 🙂