Jeg har haft ferie de sidste to uger. Eller noget, der minder om ferie i hvert fald. Helt ferie har man aldrig, når man har et lille barn. Selvom det er fantastisk og alt det dér, kan jeg godt savne at få helt ro i hovedet ind i mellem. Jeg trænger til et par dage, hvor jeg ikke laver andet end at glo ud i luften, læse og strikke. Om 18 år måske?
Det har været en lidt forvirrende ferie. Efter et smut til Svendborg med helvedes DSB skulle den stå på afslapning. Ture på legeplads med kaffe og solskin, glemme alt om planer og arbejde. Jeg skal starte i en ny afdeling på mit arbejde her efter ferien og glædede mig som en vanvittig. Så faldt bomben: min nye chef har sagt op. Der gør ikke nogen forskel for mit nye job. Og så alligevel. Jeg brugte et døgns tid på at være helt forvirret og spekulere over, hvad der var sket og hvordan det ville påvirke mig (man er vel selvoptaget).
Derudover har vi været ude og kigge på tre forskellige ejerlejligheder. En af dem var den helt rigtige og føltes med det samme som vores nye hjem. Vi brugte et par dage på budgetter, lån, banker, tilbud og beslutninger. For bagefter at få kolde fødder. Og sætte det hele på stand-by. Mr. Boyfriend har vanvittigt travlt på sit arbejde og jeg starter på sin vis nyt job på mandag. Folk omkring os bliver ramt med stress hvert øjeblik (seriously – de falder som fluer!) og vi har begge meget fokus på, at det ikke sker for os. Så vi bliver boende lidt endnu. Og det har sgu knust mit hjerte. Jeg føler at den nye lejlighed er vores hjem. Bare på det forkerte tidspunkt.
Så jeg må se på den lyse side. Vi bor fint her. Og så kan jeg fokusere på mit nye job som starter i morgen. Det er lidt en fortsættelse af nogle af de opgaver jeg sidder med nu, jeg vil blot kunne fordybe mig mere i det. Og så rykker jeg fra en kreativ, udadvendt og fjollet medie-afdeling til en mere seriøs og nørdet IT-afdeling. Det bliver mærkeligt. Det er søde mennesker som jeg kender lidt i forvejen, men jeg kommer stadig til at være the new kid. Men jeg glæder mig på trods af alt forvirringen. Det er et job jeg har kæmpet for at få i de 6 år jeg har været i virksomheden, og nu er det mit. Måske meget godt, at jeg kan give den gas og ikke skal bruge tid og energi på en flytning … jeg vil bare så gerne have det hele.
Puha, det var rart at komme ud med. Nu vil jeg skrive videre på nogle boganmeldelser (er håbløst bagud) og få lidt frokost inden Edith vågner fra sin lur. Jeg håber, at I har haft en god “sommer” derude 🙂
Pøjpøj med det nye arbejde – og husk at passe godt på dig selv 🙂
Takker – og jo, det skal jeg nok prøve på 🙂