Kære Troels #2

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse det første brev.

25. november 2003

Kære Troels.
Tusind tak for dit brev og kortet.
Hvad er det dog der er sket med hjemmeplejen? Havde hørt noget om der skulle laves om på distrikterne, men havde ikke forventet sådan en omvæltning. Jeg er blevet smidt over i et andet distrikt! Ved ikke om jeg skal til at være der fast eller om jeg vil blive smidt rundt i tilfældige distrikter for fremtiden. Det virker ikke lovende… Og så kunne jeg ikke engang komme op til dig! Det er jo det værste af det hele. Og jeg kan forstå at du har mistet alle dine faste hjemmehjælpere? Har været så ked af det på dine vegne. Hvordan er de nye du har fået? Har du nogle faste eller er det nye hver gang? Jeg håber der kommer nogle søde hjemmehjælpere til dig. Men vi må finde ud af noget! Det går jo ikke at vi ikke kan mødes og snakke som vi plejer. Jeg kunne jo sagtens komme og besøge dig nogle gange efter jeg har været på arbejde. Så er jeg jo alligevel i nærheden. Hvad siger du til det?
Jeg tager ikke alene til London, det er den årlige forårsrejse med min far. Vi tager af sted i marts måned og bliver der i en uge. Det glæder jeg mig meget til. Skal købe en masse bøger – de er jo alt for dyre i Danmark. Jeg har lige samelignet nogle forskellige priser på Paul Austers nye roman Orakel Nat . På dansk koster den næsten 300 kr. men hvis man køber den over nettet fra England koster den kun 11£ (ca. 120 kr.). Det er jo en enorm prisforskel. Det har jeg benyttet mig af dette semester da jeg skulle købe bøger. Sparede flere hundrede kr.
Ja, Uskyldens År er en fremragende bog. Det var ikke mig selv der kom frem til den. Jeg fortalte min daværende vejleder hvad der interesserede mig inden for den amerikanske litteratur. Altså de uskrevne regler indenfor overklassen i New York på den tid (slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet). Jeg ville gerne skrive noget om personernes valg – om hvorvidt de skulle blive accepteret af samfundet og dermed følge de uskrevne regler eller om de skulle kæmpe for at blive selvstændige individer. Kort sagt: individets personlige frihed. Lyder det ikke meget interessant? Min daværende vejleder foreslog da at jeg læste The Age of Innocence og The House of Mirth. Og det gjorde jeg så. Sidstnævnte var meget interessant men ikke nær så spændende og godt skrevet som den første. Den handler om en ugift kvinde, der pga. sin skønhed, ægteskabelige status og tilfældets spil langsomt bliver udstødt af samfundet. Tror du vil finde den interessant. Ved ikke hvad den hedder på dansk og kan desværre heller ikke undersøge det for dig. Der er noget galt med min internetforbindelse, så jeg kan ikke komme på nettet. Men tror du ikke biblioteket kan hjælpe dig på det område? Kan du ikke bare sige, at du gerne vil låne nogle bøger af Edith Wharton på dansk? Så burde de vel kunne finde noget til dig. Der er vist også skrevet en række biografier om hende. Det ville måske være noget for dig!
Det er rigtigt at The Age of Innocence er blevet filmatiseret. Har dog ikke set den endnu. Det venter jeg med til jeg rent faktisk skal skrive opgaven – efter sommerferien!
Og jo, jeg kan let identificere mig med Ellen Olenska men ikke med May! Jeg kan forstå May som person (hvis man da kan kalde hende det ) men kan slet ikke genkende noget fra mig selv i hende. Men jeg er meget interesseret i at høre din mening derom! Det kan jo være, at du har lagt mærke til nogle karaktertræk jeg ikke har bidt mærke i.
Ellers tror jeg ikke der er sket så meget nyt siden sidst. Jo, for resten! Der er noget jeg hele tiden glemmer. Det er ikke noget særligt, men bare noget jeg kom til at tænke på efter vores samtale om Paul Austers romaner. Vi talte om den talentfulde kunstner, der kan alt undtagen at finde lykken. Jeg kom i tanke om en af mine yndlingsfilm Basquiat. Den handler om den unge sorte kunstner Jean-Michel Basquiat, der brød igennem i 80’erne. Det er en fremragende og lidt syret film. David Bowie er med i den – som Andy Warhol! Men altså, til sidst i filmen fortæller Jean-Michel en lille historie til en af sine gamle venner . Denne historie passer meget godt til vores samtale om den talentfulde kunstner. Her kommer den så:

There was a little prince with a magic crown. An evil warlock kidnapped him, locked him in a cell in a huge tower and took away his voice. There was a window with bars. The prince kept smashing his head against the bars hoping that someone would here the sound and find him. The crown made the most beautiful sound that anyone ever heard. You could here the ringing for miles. It was so beautiful, that people wanted to grab the air. They never found the prince. He never got out of the room. But the sound he made filled everything up with beauty.

Jeg har filmen på video, og på kassetten står der: I en verden af kunst, musik og stoffer – er livet den pris man må betale for talentet .
Det var bare noget jeg kom til at tænke på under vores samtale, og synes du skulle have det med.
Da jeg havde postet mit forrige brev til dig læste jeg videre i Jørgen Stein. Og pludselig var den interessant og spændende igen. Fortrød da hvad jeg havde skrevet i brevet derom. Men efter 20 sider blev den kedelig igen. Og så blev den underholdende igen. Og nu er den kedelig igen… Det har den været de sidste 50 sider. Så nu er jeg kommet til at gå i gang med Oliver Twist. Håber du kan tilgive mig at jeg holder en pause fra den.
Men nu må jeg slutte for denne gang. Har en bog om modernisme der ligger og venter på mig. Glæder mig til at høre fra dig!

Hilsen Gitte.

Noter:
Opgaven om Edith Wharton skulle have været mit bachelorprojekt. Selvom jeg var vild med emnet fik jeg dog aldrig skrevet opgaven. I stedet slog jeg mig sammen med en studiekammerat og skrev en opgave om fremstillingen af single-kvinden og hvordan hun bliver fremstillet i Chick Lit og ‘Sex and the City’. Men Edith Wharton forbliver en af mine yndlings forfattere, og min datter Edith Olenska er opkaldt efter hende og The Age of Innocence.

Og her er et billede som jeg gætter på blev taget på nogenlunde samme tid som dette brev blev skrevet (efteråret 2003):

Please leave this field empty

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

E-mail *

This field is required.

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.

Tak for din tilmelding! Tjek din indbakke for at bekræfte tilmeldingen.