Nyt i Klædeskabet: 60’er kjole

sort hvid 60'er kjole

Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at ‘closet’-delen har præget Bookworm’s Closet. Jeg har ikke haft tid til at shoppe, og det amme-venlige tøj jeg render rundt i er ikke det mest inspirerende. Jeg går i de samme 5 ting igen og igen *suk*.

Men i januar havde jeg 5-års jubilæum på mit arbejde og fik et gavekort til en af mine yndlings butikker, Mondo Kaos, hvor man kan få de fineste retro-kjoler. Så for et par uger siden begav jeg mig ned i den fine butik, og faldt hurtigt for denne sort/hvide 60’er kjole. Den er i det lækreste materiale, strammer ingen steder, så man kan spise en stor middag uden trang til at gå hjem og hoppe i nattøj 😉

Kjolen er et tysk mærke, GRÜNTEN MODE, som jeg ikke kendte i forvejen. Nu har jeg været lidt rundt på hjemmesiden, og er ved at gå bagover over de fine kjoler man kan få – det er som om mit navn står på alle kjolerne! Hvis denne sort-hvide sag bliver en succes, skal jeg klart have flere fra GRÜNTEN MODE. ELSKER 60’er kjoler!

Nu mangler jeg bare en lejlighed til at tage den på! Vi er gået i hård træning herhjemme og øver dagligt på, at Edith skal lære at blive puttet af far og at det er far der tager hende op, hvis hun vågner og er ked af det, så jeg kan komme lidt ud. Jeg savner sådan at tage pænt tøj på og komme ud blandt voksne mennesker. Kjolen her hjælper mig med at drømme om det – og tro på, at det snart sker 😀

5 thoughts on “Nyt i Klædeskabet: 60’er kjole

  1. Ej hvor er den flot. Jeg kan rigtig godt lide kontrasten mellem det sorte og hvide. Selv er jeg en klovn til at gå med hvidt, jeg får altid spildt noget på det og som regel noget der ikke kan gå af. SUK!

    Jeg synes egentlig også det er svært på en sort og gråt tøj, at beholde den hvide skarp efter vask, for mig ender den altid med at blive en kedelig skiden grå 🙁

    • Ha ha – jeg er også altid lettere anspændt i hvidt, men elsker bare den farve så højt 🙂

      Mht. vask, så putter jeg ikke sort/hvide kontraster i vaskemaskinen – jeg lægger den i blød i koldt sæbevand nogle timer, det synes jeg fungerer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *