På det sidste har jeg:
- Haft en travl weekend, hvor jeg alligevel fik presset en del læsning ind.
- Deltaget i Bogforum
- Bekymret mig for Edith og hele udflytterbørnehavekonceptet som vi har svært ved at få til at fungere. Problemet er , at Edith ikke sover til middag de uger hun er i udflytter. Derimod sover hun i bussen på vej hjem, hvorefter hun er træt og forvirret når hun træder ud af bussen. Synet af mig og cykel/klapvogn udløser hysteri i form af skrigen, slåen, sparken og smide med skoen. Det er svært at holde styr på, samtidig med, at man er på vej gennem et kryds med en klapvogn og afkom på armen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Frugtstænger hjælper ikke mere.
- Haft ondt i kæben. Og det har jeg stadig. Dog ikke så voldsomt som det har været, men stadig helt uacceptabelt. Jeg har heldigvis en god fysioterapeut, der masserer min hals og ører. Sært, men det hjælper.
- Været syg med forkølelse from hell, hvor jeg havde en konstant fornemmelse af at skulle nyse, hvilket resulterede i, at mit højre øje løb i vand non-stop.
- Og så har jeg læst 3 fremragende bøger:
Skabt for dig af Louise O’Neill
‘The Handmaid’s Tale’ møder ‘Hun Bad Selv om det’ i en ubehagelig pageturner. Jeg anbefaler den til alle, der har oplevet usikkerhed, selvhad og/eller spiseforstyrrelser.
– Anmeldereksemplar
Plot: Evaer er kunstigt designet på samlebånd. De opdrages på skolen til at tilfredsstille mænd, stræbe mod perfektion uden at veje et gram for meget, og motiveres med selvhad. Pigerne rangeres efter udseende og kæmper om at ligge nr. 1. Vi følger Frieda, der håber på at blive valgt som hustru når hun er færdig på skolen. Men hendes bedste veninde, der normalt ligger nr. 1, begynder pludselig at opføre sig mærkeligt.
Det kunne jeg lide: Jeg var fuldstændigt grebet af historien og slugte bogen på én weekend. En af bogens styrker er, at selvom den foregår i en dystopisk verden, så er der mange genkendelige elementer i romanen, og jeg tror, at mange vil kunne genkende sig selv i bogen. Og ikke altid på den gode måde. Hvis der er noget Louise O’Neill mestrer, så er det at holde et spejl op foran vores skyggesider og fremhæve det knap så charmerende. Hendes karakterer er ikke uskyldige og stærke heltinder, men usikre kvinder, der kæmper med selvhad.
Uden at afsløre for meget vil jeg sige, at jeg elskede bogens atypiske slutning. Det er en anden ting Louise O’Neill er god til: hun kan skrive slutninger vi ikke har set før.
Det var jeg knap så vild med: Den blev måske en anelse prædikende.
Yndlings citat:
“Hvad er nr. 727, piger? Hvad er hun?”
Vi ved det ikke, vi ved det ikke, vi ved det ikke.
“Hun er fed, piger. Hun er fed og ulækker. Sig det med mig. Hun er fed. Fed. Fed”
Vi har altid boet på Slottet af Shirley Jackson
En stemningsfuld og finurlig fortælling – som kan læses igen og igen.
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar – jeg har tidligere anmeldt den på engelsk
Plot: Blackwood-søstrene bor med deres onkel isoleret fra omverdenen. To gange om ugen går Mary Katherine til byen for at handle. Her kigger landsbybefolkningen sært på hende og al samtale forstummer. De tænker på den aften, hvor resten af familien døde.
Det kunne jeg lide: Jeg elsker denne sære og creepy klassiker. Jeg læste den for et år siden, og havde egentlig tænkt mig at jeg bare skulle skimme den danske version, nu hvor den endelig er blevet oversat. Jeg nød dens dystre og stemningsfulde univers med de mange spøjse detaljer. Og pludselig havde jeg læst hvert et ord.
Det er sådan en bog, hvor man aldrig helt ved, hvad der foregår. Hvor man gætter og gætter for så at gætte om igen. Bogens stemning og mystik fortsætter længe efter den sidste side er vendt.
Det var jeg knap så vild med: Intet. Den er genial og perfekt.
Yndlings citat:
Jeg vil blande død i al deres mad og se dem dø foran mig.
I’ve got your number af Sophie Kinsella
Jeg har selv købt bogen – den findes også på dansk.
Plot: Poppy har mistet sin forlovelsesring. Lige efter mister hun sin telefon. Heldigvis finder hun en anden i en skraldespand og overtager den – samt telefonens tidligere ejers beskeder. Hurtigt bliver hun rodet ind i komplicerede kærlighedsforhold, svindel og tandlægetider.
Det kunne jeg lide: Sophie Kinsella kan sit shit. Plottet er langt ude og bindegalt, men historien er let, underholdende og hyggelig læsning. Jeg elskede Poppy som hovedperson. Selvom jeg til tider havde lyst til at smække hende én for hendes mange dumheder. Men jeg kunne virkelig godt lide hende.
Det var jeg knap så vild med: Historien er urealistisk og sukkersød. Men det er OK. Det er genren. Derudover er der en del fodnoter i bogen. Det var ret generende fordi jeg læste den som e-bog. Fodnoterne var sat ind som links, og jeg for af og til vild i fodnoterne, fordi jeg ramte forkert med mine pølsefingre. Til sidst holdt jeg op med at læse dem.
Yndlings citat:
According to my plan, last night I was supposed to apply a hydration mask. I didn’t even take my make-up off.