Kort før påske mødtes vi i bogklubben på mit arbejde. Noget af det jeg elsker ved bogklubben er, at jeg pludselig lærer noget nyt at kende om mine kolleger. Vi havde fx et nyt medlem, der ivrigt fortalte om sin store passion for antikke krigsbøger. Det er slet ikke en genre for mig, men jeg var helt opslugt af hans begejstring! Elsker at høre folk fable om deres nørdede interesser.
Udover at byde nye medlemmer velkommen, diskuterede vi Hjemfærd som var denne måneds bog, samt Mischling, der var ekstra læsning for dem, der var interesserede. For at krydre diskussionen om ‘Hjemfærd’ lidt op, serverede Johanne en herlig afrikansk te. Bogen delte klubben i to lejre: os, der nød den og dem, der var skuffede. Sidstnævnte havde håbet på en mere dybdegående historie i stedet for mange små. Desuden fik den kritik for at give endnu et stereotypisk billede af Afrika. Vi var dog tre, der holdt meget af den – men alle var enige om, at det krævede, at man accepterede bogens præmis.
‘Mischling’ var vi dog alle enige om var en stor skuffelse. Interessant emne, smukt skrevet men gabende kedelig. Dog satte den gang i en heftig debat om Nazityskland, Hitlers lederstil og det at huske vores historie.
Ellers blev der spist cookies og kanelgifler til den store guldmedalje. Der blev også nomineret en stak nye bøger til næste fælleslæsning. Og vi blev enige om engang imellem at trække lod i stedet for at stemme om, hvad vi skal læse – for at udvide vores horisont lidt.
Bogklubber er simpelthen bare noget af det hyggeligste. Jeg får helt lyst til småkager nu altså 😀
he he – sorry!
Åh, bogklub lyder bare så hyggeligt!
– A