Boganmeldelse

Anmeldelse: Frank vender hjem

Titel: Frank vender hjem
Forfatter: Kristian Bang Foss
Sådan blev bogen min: anmeldereksemplar fra Bog & ide

Frank har altid følt sig forkert og malplaceret. Da han forelsker sig i og bliver kærester med den rige Thea, bliver denne følelse endnu mere markant. En dag forsvinder Frank, og da han vender hjem, fortæller han en historie som de fleste har svært ved at tro.

Frank vender hjem er en besynderlig og vild læseoplevelse af forhold på tværs af generationer og klasse. Den er på en måde helt normal og hverdagsagtig, men bindegal og ekstrem på samme tid. Jeg kluklo mig igennem de besynderlige betragtninger og pudsige sammentræf.

Under læsningen havde jeg ingen anelse om, hvor historien ville bære mig hen; jeg havde en følelse af, at alt kunne ske. Det var intet mindre end en vild læseoplevelse med nogle pragtfulde detaljer. Dog var bogen også hurtigt glemt igen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *