Mini Bookworm anmelder: Sallys far kringler julen

Titel: Sallys far kringler julen
Forfatter: Thomas Brunstrøm & illustreret af Thorbjørn Christoffersen
Sådan blev bogen min: Anmeldereksemplar fra Carlsen

En humoristisk børnebog om jul, forventninger og charmen i det uperfekte.

Sallys far er gået all in på juleaften; træet skal være det største, maden skal spille og julemanden skal dumpe ind på slaget. Men ting har det med at gå galt for Sallys far: der er ikke højt nok til loftet, sovsekulør sniger sig ind de forkerte steder og prutter har svært ved at blive i pakkerne. Og hvor er julemandskostumet egentlig?

Jeg blev glædeligt overrasket over mit første møde med Sallys far-bøgerne. Det her er en af de mest humoristiske børnebøger jeg længe har læst for Edith. Sallys fars fadæser er hylemorsomme og godt skrevet. Derudover er der nogle pragtfulde detaljer på billederne, som kan give et ekstra grin med på vejen.

Jeg tror, at vi skal ønske os nogle flere bøger i serien til jul!

Vigtig advarsel!!!!
Bogen afslører, at julemanden ikke findes
. Read at own risk.

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.