På det sidste har jeg … #4

… drukket vin til langt ud på natten med min bogklub (læs: til kl. 2, men det er altså meget sent for mig)

… formået endelig at slippe af med min sukkerafhængighed. Sådan virkelig. Og næsten uden at prøve – det skete bare.

Overvejet at købe noget bland-selv slik – bare for at bevise, at jeg kan styre det.

… hjulpet Hovedbiblioteket med kampagnen Byens bedste læsested, hvor jeg skal være med til at kåre en vinder i fotokonkurrencen, har skrevet to artikler, deltaget i en podcast (jeg skal nok dele link) og haft insta-takeover for hovedbibliotekets insta-profil.

… opdaget, at jeg er frygtelig bagud med min boganmeldelser: der ligger i skrivende stund 8 færdiglæste bøger, som mangler at blive anmeldt.

… prøvet at spise aftensmad på altanen for første gang i år. Intet mindre end pragtfuldt.

… været til bogblogger-arrangement om Ditte Wieses nye roman Og så drukner jeg … (som jeg også lige har læst færdig/slugt på rekordtid – ja, der kommer en anmeldelse på et tidspunkt)

… begyndt at spille The Sims igen. Da jeg loggede ind, kunne jeg se, at sidste gang jeg spillede var 13. november 2015 – da jeg var meget gravid og var gået en uge over tid med Edith og var løbet tør for serier jeg havde lyst til at binge.

… droppet at få et ensartet look i mit Instagram feed, og dyrker lidt flere ikke-boglige hverdagsbilleder (som fx de to i denne post) end jeg plejer. Overvejer stadig, om jeg skal splitte min konto i to, men kan et eller andet sted godt lide det hele i én rodet pærevælling.

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *