5 bittersøde slutninger

“Jeg er så træt af lykkelige slutninger”, sagde en af mine kollegaer over frokosten forleden. “Hvis ikke GOT ender med, at the White Walkers udsletter dem alle sammen, så bliver jeg sgu skuffet,” fortsatte han.

Og jeg kan godt følge ham lidt af vejen. Lykkelige slutninger kan være tilfredsstillende og dejligt trygt. Det er rart at vide, at Jane Austens romaner altid slutter med mindst ét ægteskab og et smil på læserens læber.

Men der er også noget forfriskende og overraskende over historier, der slutter på en anden måde. Jeg blev fx positivt overrasket over Louise O’Neills Hun Bad Slev om Det, der havde en meget anderledes slutning end det jeg forventede. Det var ikke tilfredsstillende læsning, hvor man følte sig godt tilpas bagefter med en fin lille sløjfe om historien og håb for de fiktive karakterer. Slutningen her var møg frustrerende og ubehagelig realistisk.

Og så er der de bittersøde slutninger. Slutninger, der er triste, men alligevel rigtige. Hvor det umuligt kan ende godt, men hvor der stadig er håb et sted. Det er den slags slutninger, der rører mig mest.

Her de 5 bittersøde slutninger:

Vredens druer
Den ultimative hjertedolkning og OMG-min-hjerne-eksploderer slutning. Helt uden overdrivelse.
Jeg vil gerne vide hvad den slutter med
Den her familie har mistet alt: de har intet hjem, de sulter, den gravide datters mand er skredet, deres bil er gået i stykker og folk behandler dem som lort men skraber af støvlen og lader ligge på kanten af en rendesten. Datteren føder en dødfødt baby og de søger ly for regnen i en lade. Her møder de en dreng og en døende mand. Manden har ofret sig for sin dreng og har sultet i sådan en grad, at han ikke kan holde fast føde i sig. Drengen har prøvet at give ham brød, men han kaster det op igen. Det er et spørgsmål om tid før han dør af sult. Datteren, der lige har født en død baby, redder mandens liv med at amme ham. Og her slutter den så; det er uvist om familien vil overleve. Det vil de nok ikke, men der er håb for menneskeheden: denne egocentrerede pige, har gjort noget så grænseoverskridende for at redde et andet menneskes liv. Nej, de overlever nok ikke. Men det gode i mennesket vil altid overleve trods alverdens ondskab. Det er bittersødt.Har skrevet lidt mere om slutningen her
A thousand perfect notes
Det her er en bog, der virkelig elsker at lege med læserens følelser, så man skiftevis griner og forfærdes når man vender en side. Og slutningen er ingen undtagelse. Den fik mig til at græde offentligt.
Jeg vil gerne vide hvad den slutter med
Stakkels Beck er endelig sluppet ud af kløerne på sin tyranniske mor og har givet sit hjerte til pigen August. Men han er splittet, da hans onkel tilbyder ham at hans drømme og ambitioner kan gå i opfyldelse – på den anden side af jordkloden. Der er ikke noget valg, og afskeden gør ondt – selvom det ikke kunne være anderledes.
Min anmeldelse
Et Lille Liv
En benhård fortælling om skrækkelige skæbner, venskab og destruktiv adfærd. Slutningen er smertefuld men nødvendig.
Jeg vil gerne vide hvad den slutter med
Jude har været voldsomt meget igennem under hele sin opvækst: han er blevet misbrugt, solgt og tortureret. Da han endelig finder kærlighed og accept, bliver det brutalt revet fra ham. Jude kan ikke bære mere, og tager sit eget liv. Jeg vil altid være imod selvmord, men i dette tilfælde følte jeg faktisk, at det var det eneste valg. Jude er en ødelagt sjæl, der aldrig vil kunne hele. Jeg kunne ikke se noget liv for ham, det var på tide, at han selv tog hånd om sit lille liv.
Min anmeldelse
Små påsatte brande
En fantastisk pageturner med et moralsk dilemma, hvor der ikke er en rigtig løsning.
Jeg vil gerne vide hvad den slutter med
En kvinde har givet sit spædbarn fra sig fordi hun på daværende tidspunkt ikke er økonomisk i stand til at passe det. 6 måneder efter vil hun have barnet tilbage, men det er i mellemtiden blevet en del af en familie, der er ved at adoptere barnet. Hvad er rigtigt her? Det var forkert at give sit barn fra sig, men moderen var enlig, økonomisk ude at skide, uden tillid til de sociale myndigheder og led af fødselsdepression. Har hun ikke ret til en chance til? Men hvad med adoptivfamilien? Det er umenneskeligt at tage deres barn fra dem efter 6 måneder pga. biologi. Det er dem, der har været der, dem der har knyttet sig til barnet. Slutningen kan ikke være andet end bittersød.
Min anmeldelse.
Lykke-Per
En af mine absolut yndlingsbøger som har en meget atypisk slutning.
Jeg vil gerne vide hvad den slutter med
Per indser, at han ikke kan slippe af med det tungsind, der følger ham gennem livet. Hans barndom vil altid sidde i ham og han vil skade de mennesker omkring ham. Han ser, at han er ved at videregive de samme skader til sin søn, og beslutter sig for at forlade familien. Hans børn vil have bedre chancer i livet uden ham. Per lever nærmest isoleret frem til sin død. Romanen slutter med et brev fra hans kone, der tilgiver ham, og siger, at hun forstår og værdsætter det han gjorde for familien. Sønnen er velfungerende og vil være ingeniør ligesom sin far.

Kan du anbefale mig nogle romaner med bittersøde slutninger?

De glemte bøger

One thought on “5 bittersøde slutninger”