Grå Glamourstrik

vintage strik

Som I helt sikkert kan huske, gik jeg i sommer igang med et ambitiøst (for mig i hvert fald) strikkeprojekt: En fin sløjfesweater fra Glamourstrik. Jeg blev egentlig færdig for flere måneder siden, men der gik travlhed i den, så jeg har først fået den afprøvet og fotograferet nu.

vintage strik

Resultatet er OK. Den er desværre blevet lidt for stor. Tror at fejlen er, at jeg tog mål til den imens jeg ammede, så havde en lidt større (og struttende) barm, da jeg gik igang. Så jeg valgte medium-modellen. Da jeg blev færdig med den, var jeg i midlertid færdig med at amme, og mælkbrysterne havde forvandlet sig til små teposer. Så det havde nok været pænere med en small …

vintage strik

Men er nu alligevel ret glad for den. Den er strikket i det fineste Alpaca fra Drops (mellem-grå), og den neutrale grå nuance manglede i mit ellers ret farvestrålende klædeskab.

vintage strik

Sløjferne er ret fine (hvis jeg selv skal sige det).

vintage strik

Det første strikke-stadie:

vintage strik

Øvede mig her i at strikke imens jeg læste e-bog på iPad. Det er det ene ærme jeg er igang med her.

vintage strik

Det kribler i mine fingre for at komme i gang med et nyt projekt fra bogen, men kan ikke blive helt enig med mig selv om, hvilket mønster jeg skal kaste mig over … det kan være, at der kommer en lille afstemning her på bloggen. Først skal jeg dog have gjort kål på nogle garnrester – men mere om det en anden dag.

glamourstrik

2 thoughts on “Grå Glamourstrik

  1. Hvor er den blevet SKØN – godt gået, at du kom igennem den med minibogorm ved siden af ☺ jeg synes den er utrolig flot også med det lidt løsere look og så er den bare så god sammen med nederdelen. Det er den model fra bogen, jeg allerbedst kan lide – jeg lånte den på biblioteket, men nåede aldrig at begynde før det var afleveringstid 😉

    • Tak, Lene. Jeg er også glad for, at jeg nåede i mål – har en tradition med Netflix og strik så snart den lille bogorm er puttet om aftenen, så jeg når alligevel en del 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *