Juletravlhed

Ja, jeg er her endnu! Og ja, jeg ved godt, at I, mine kære læsere, har siddet på nåle og klikket refresh på bloggen mindst én gang i timen de sidste par uger for at se, om der var nyt fra Bogormen … Beklager at I måtte klikke forgæves!

Men jeg er her stadig. Jeg har bare haft lidt juletravlt. Arbejdet har været travlt, jeg har været (og er stadig lidt) forkølet, Edith og jeg har været optaget af Duplo og Nissebanden. Og så var der noget SKAM og Westworld der skulle ses færdig, og nogle strikkeprojekter, der skulle være færdige til jul. Men nu er næsten alle julegaverne købt, og vi er uofficielt gået på juleferie (Edith er stadig i vuggestue #shhh! #vierdårligeforældre). I dag har jeg tullet rundt i lejligheden og ordnet ting og sager med lydbog (Jordens Søjler) i ørene, og vi har været ude og spise brunch uden baby. Helt mærkeligt at kunne gå ned ad gaden og holde hinanden i hånden. Det sidste år, er der altid én, der har gået med barnevognen.

Men jeg ville bare lige sige hej til jer derude – jeg har altså ikke glemt jer! Den næste times tid vil jeg bruge på at drikke dagens fjerde kop kaffe og læse lidt blogs inden jeg skal ned og hente banditten.

Her er et billede fra julefrokost på jobbet (den kjole, altså!):

grunten mode

Og Edith til Børnenes Juletræsfest – også på jobbet:

xmas baby

4 thoughts on “Juletravlhed

  1. Man bliver virkelig nødt til at spise brunch uden baby/tumling i ny og næ, ellers så overlever man jo for helvede ikke. #Menneskeret.
    Mega-fed kjole, hold nu op, jeg er vild med den!
    Rigtig god jul, bogorm! ❤️

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *