Kære Troels, #4

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1, brev 2 og brev 3.

8. januar 2004

Kære Troels.

Tak for sidst. Håber du har det godt. Nu har jeg endelig fundet tid til at skrive til dig. Har været for optaget af at læse.
Der var ellers drama i min opgang i forgårs. Transvestitten hamrede på min nabos dør mens hun hold ringklokken inde. Da døren blev åbnet væltede hun ind og råbte at min nabo havde stjålet hendes aviser. Det blev selvfølgelig benægtet og hun råbte at nu skulle hun gå op til sig selv ellers ringer jeg efter politiet. Det blev efterfulgt af et virvar af ”Ja, ring du endelig til politiet og du skal IKKE skubbe mig, nu har jeg kravlet ned ad trappen du har stjålet mine aviser din gamle møgkælling….” Blev virkelig chokeret. Var nervøs for at jeg ville være nødt til at gå ud og hjælpe min nabo. Men til sidst gik hun. Hun klamrede sig til gelænderet da hun gik op ad trappen. Snublede vist også på et tidspunkt. Brølede AAAAAAAAAAAV så det rungede. Så meget usoigneret ud. Fedtet og uglet hår og en forvasket og alt for stor hvid T-shirt. Hun lignede hende moderen fra Italiensk for begyndere. Det var så ugens udgave af Drama i Opgangen. Kunne blive en fantastisk tv-serie.
De sidste tre weekender har jeg været i den samme gruppe, så jeg går ud fra at der skal jeg blive. Det vil kun være ved overskud i vores gruppe og underskud i din at der er chance for jeg kommer op til dig. Desværre. Men det kan jo være at de laver om på det hele og finder en ny fremragende løsning om 6 måneder. Who knows…
Jeg synes de virker som om jeg allerede har svaret på de fleste af spørgsmålene i dine tre breve. Har lige læst det forsvundne brev igennem igen, og der er alt besvaret. I dit brev fra den 15 december spørger du til vores julefrokost; hvad vi lavede og hvem jeg snakkede med. Se, nu er der jo gået et stykke tid, så jeg ved ikke om jeg kan huske så meget…. Lad mig prøve at se….Vi spiste middag på den tyrkiske restaurant, Ankara. Jeg sad ved siden af L og A og skråt over for M. J sad overfor R og dette foregik ret højrøstet hvis du kan forestille dig det…. Der gik vist ikke så lang tid før J fik væltet sin juleøl ud over det hele – men det kom ikke bag på nogen af os, for det sker HVER ENESTE gang vi er ude med hende. Vi skal altid have en klud sendt ned til J…. Så hun blev drillet… Igen! Vi var ret mange mennesker så vi havde to borde. Tror ikke jeg kendte nogen ved det andet bord, men der var et par der havde sølvbryllup eller sådan noget. Derfor havde J taget ris med vi kunne kaste efter dem. Dette udviklede sig selvfølgelig til en ris-kastnings-krig mellem de to borde. Det endte med at der var ris på bordene, på tallerkenerne, i glassene, i tøjet og vi skøjtede rundt i ris på gulvet. Siden det var en tyrkisk restaurant var der også mavedans. En utrolig smuk kvinde der kunne gøre de særeste ting med sine mavemuskler. Dét kunne M naturligvis ikke stå for. Så han lånte As tørklæde og valsede rundt i restauranten med svingende hofter. Han var en yndig pige. Bagefter prøvede vi at finde et sted hvor vi alle kunne være. Det var selvfølgelig umuligt. Der var fyldt med mennesker alle steder. Folk besluttede så at tage på en bar på Borupsalle. Det var lige lovligt langt væk fra mig og A, så vi sagde pænt farvel og tog på en bar der ligger overfor cirkusbygningen. Dér gjorde M os selskab med et par drinks før han tog ud til de andre. Resten er lidt langt væk. Men næste dag måtte jeg ryste ris ud af mit tøj… Nu må du love mig ikke at sige til de andre at jeg har fortalt alt det her! Jeg vil jo gerne inviteres med igen næste år…
Nej, jeg har ikke fået mine gardiner op og det er meget pinligt så lad os skifte emne med det samme.
Angående dit spørgsmål om mænd der er omstrejfende og kvinder der gerne vil bygge rede og hvordan dette hænger sammen med den moderne karrierekvinde… Du stiller godt nok nogle svære spørgsmål. Aner ikke hvad jeg skal svare. Selvfølgelig vil mange kvinder da gerne have karriere og opleve en masse inden de slår sig ned med en familie. Men nu må du tænke på at de to kvinder jeg talte om begge er ældre end mig. Den ene, L, er 26 (eller 27…) og B er 30 og enlig mor. Ej, jeg ved slet ikke hvor jeg vil hen med det her. Jeg ved bare at de begge er forelskede i disse mænd og vil gerne være i stand til at kalde dem kærester. Hvorfor det ikke kan lade sig gøre i Ls tilfælde ved jeg ikke. Men med B er det en hel anden sag som jeg ved en del om, da det nok er hende jeg snakker mest med af alle søstrene og generelt. Problemet med hendes fyr har nok været at han er nået en alder hvor det er på tide at finde den eneste ene. Så han har dannet et billede i sit hoved af hvordan det skal være. Et glansbillede med den stormende forelskelse og fuglesang – sidstnævnte er hans egne ord! Han forestiller sig vel at møde en pige der er et par år yngre end han, hun arbejder måske i en bank og er meget pæn og jomfruelig pige. Og det hele ender med et kirkebryllup og en lille villa. Og så møder han B, der er et halvt år ældre, selvstændig, intelligent, erfaren, ambitiøs, har et barn og har været sammen med en masse mænd før ham. Og de har det fantastisk sammen. De har den samme humor og han kan snakke med hende om alt, kommer godt ud af det med hendes datter og det er så tæt på perfekt som det kan komme. Men det passer ikke sammen med det glansbillede han har haft i tankerne og det er forvirrende. Derfor har det taget ham 1 ½ år (inkl. tre pauser) at kunne give det en ordentlig chance og rent faktisk indrømme at de er kærester. Og det er så den historie. Jeg aner ikke hvordan jeg skal besvare dit spørgsmål. Vi må diskutere det face-to-face.
Og så et sidste afrundende spørgsmål fra min side; Har du fået set krøniken?
Det var alt for denne gang. Vi skrives ved.

Hilsen Gitte

Noter:
De grupper jeg taler om, er vores grupper i hjemmeplejen. Jeg var i Troels’ gruppe, men blev pludselig flyttet over i en anden. Vi holdt dog stadig julefrokoster sammen. Tør slet ikke tænke på, hvor mange hjerneceller jeg har mistet …
Havde glemt hvilke forfærdelige mennesker jeg boede i opgang med den gang.
B blev aldrig rigtig kærester med knudemanden.
L blev kæreste med sin knudemand, men dumpede ham efter et års tid.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *