Mit Efterår i Bøger

bøger

bøger

efterår bøger

Mit efterår har været præget af travlhed. Lejlighedskøb, møder i banken, fødselsdage (Edith fyldte 2 år!), baby-besøg (jeg har 3 veninder der har fået babyer næsten samtidig) og arbejde har slugt timerne og dagene. Vi har haft aftale-stop i en måneds tid og har forsøgt at skrue helt ned for støj i hverdagen. Det har egentlig ikke så meget været mig, der har haft behov for det, men det har været en nødvendighed for Niels Peter og Edith. Og det har føltes godt at skrue farten ned. Selv mine lydbøger er blevet indstillet til normal hastighed. Og jeg har haft nogle skønne læsestunder:

I efteråret læste jeg: 8 bøger (2.476 sider):

Seven Gothic Tales af Isak Dinesen, 370 sider, 3 stjerner, hardback
Number 11 af Jonathan Coe, 351 sider, 3 stjerner, lydbog
Tales of the Jazz Age af F. Scott Fitzgerald, 227 sider, 4 stjerner, hardback
Sherlock Holmes Vs. Dracula af Loren D. Estleman, 206 sider, 2 stjerner, paperback
Villette af Charlotte Brontë, 451 sider, 3 stjerner, lydbog
To Kill a Mockingbird af Harper Lee, 309 sider, 4 stjerner, lydbog
A Court of Thorns and Roses af Sarah J. Mass, 416 sider, 3 stjerner, e-bog
We Have Always Lived Lived in the Castle af Shirley Jackson, 146 sider, 5 stjerner, paperback

Bedste læseoplevelse: Uden tvivl We Have Always Lived in the Castle af Shirley Jackson. Helt perfekt og finurlig. Elskede den og vil anbefale den til alle!

Mest skuffende læseoplevelse: ‘Sherlock vs. Dracula’ var fuld af potentiale, men håbløs kedelig og intetsigende.

Længste bog: ‘Villette’ var den længste bog – og sjovt nok også den bog, hvor der skete mindst.

Korteste bog: We Have Always Lived Lived in the Castle var den korteste bog, men også den der rørte mig mest.

Judge by the cover: hvilken bog var den smukkeste? Jeg ved ikke, om prisen skal gå til den smukke Seven Gothic Tales fra Folio Society eller den henrivende Tales of the Jazz Age. Begge er helt utroligt smukke. Det må blive uafgjort.

Hvilken af efterårets bøger håber jeg at genlæse en dag? We Have Always Lived Lived in the Castle SKAL genlæses en dag. Nogle af novellerne i Tales of the Jazz Age kunne også være hyggelige at læse igen.

Bøger jeg opgav: Jeg faldt over en lovende og ganske pæn bog i min bogreol, da jeg ryddede op i mine bøger: All the Sad Young Literary Men. Den viste sig at være dræbende kedelig og er ikke rigtig nået videre end 25 sider. Så den skal nok snart finde et nyt hjem, hvor der er nogen, der forstår den.

Hvilke nye forfattere har fanget min interesse: Shirley Jackson – hun skal være et fast indslag på min læseliste hvert efterår omkring Halloween. Basta!

Status på læse-mål: Jeg har so far læst 38 ud af 40 bøger, og er i følge Goodreads 2 bøger foran, hvis jeg skal nå mit mål.

Yndlings karakter: Rhysand fra A Court of Thorns and Roses – hello boy-crush!

Nu skal jeg læse: i december skal jeg læse nogle magiske bøger, i januar nogle helt nye bøger og i februar nogle romantiske bøger. Det bliver godt!

Hvilken bog var den bedste du læste i efteråret?

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.