Forårets Læseoplevelser

baby reading

Juhu – det er tid til mit yndlings blogindlæg: årstiden i bøger! Jeg elsker disse tilbageblik på min læsning – jeg ville ønske, at jeg læste nok til at kunne skrive disse indlæg hver måned, med det ville kræve, at jeg sagde mit job op. Eller bortadopterede Edith.

I foråret læste jeg: 9 bøger (eller 2.937 sider):

My not so Perfect life af Sophie Kinsella, 368 sider, 4 stjerner, e-bog
Caraval af Stephanie Garber, 407 sider, 5 stjerner, paperback
‘Vilhelms Værelse’ af Tove Ditlevsen, 155 sider, anmeldelse på vej, hardback
‘Jane Eyre’ af Charlotte Brontë, anmeldelse på vej, 596 sider, lydbog
In Cold Blood af Truman Capote, 336 sider, 3 stjerner, lydbog
The Heart is a Lonely Hunter af Carson McCullers, 312 sider, 4 stjerner, lydbog
Affinity af Sarah Waters,352 sider, 3 stjerner, paperback
‘De Uanstændige’ af Leif Panduro, 197 sider, anmeldelse på vej, paperback
The Catcher in the Rye af J.D. Salinger, 214 sider, 5 stjerner, lydbog

Bedste læseoplevelse: Caraval står klart for mig som den bedste læseoplevelse. Jeg var helt opslugt af dens magiske univers. Også The Catcher in the Rye var noget helt særligt, som jeg læste for 3. gang.

Mest skuffende læseoplevelse: Affinity af skuffede mig. Sarah Waters plejer at levere 1. klasses page-turners, men Affinity kedede mig.

Længste bog: ‘Jane Eyre’ med 596 sider – dog hørt som lydbog (19 timer og 10 minutter).

Korteste bog: Tove Ditlevsens ‘Vilhelms Værelse’ med blot 155 sider.

Judge by the cover: hvilken bog var den smukkeste? Uden sammenligning Caraval. Men også Jane Eyre har noget særligt over sig i sin smukke enkelthed.

Hvilken af forårets bøger håber jeg at genlæse en dag? The Heart is a Lonely Hunter rørte mig dybt og den var så velskrevet og smuk, at jeg bliver nødt til at læse den igen en dag. Måske på lydbog med Mr. Boyfriend – jeg tror, at han vil elske den.

Bøger jeg opgav: Ingen. Men jeg var meget tæt på at lægge Affinity fra mig.

Hvilke nye forfattere har fanget min interesse: Carson McCullers har med The Heart is a Lonely Hunter i den grad givet mig lyst til at dykke ned i hendes forfatterskab. Selvom jeg har hørt, at THIALH er hendes bedste. Og så skal jeg selvfølgelig læse Stephanie Garbers næste bog i Caraval-serien.

Status på Goodreads-mål: Jeg har i 2017 læst 15 bøger ud af mit mål på 40, hvilket betyder, at jeg er bagud med 1 bog. Så jeg må være lidt strategisk og vælge nogle korte bøger det næste stykke tid (sagde hun og gik i gang med en bog på 866 sider)

Yndlings karakter: Holden Caulfield i The Catcher in the Ryehe killed me, I swear he did!

Yndlings blogindlæg: Nyt i Klædeskabet fra 21. marts skrev jeg med stor begejstring, da det efterhånden er så yderst sjældent, at jeg finder tid til at vise kjoler og sko frem – selvom det oprindeligt var tanken med denne blog. The Reding Habits Tag var jeg også helt vild med – jeg elsker at svare på læse-tags.

Mest populære blogindlæg: Imens alle andre er til Readathon vandt på kliks og kommentarer – ikke mindst fordi Rikke fra Flyv Med Mig var så sød at linke til indlægget i en post om hendes yndlings blogindlæg.

Nu skal jeg læse: Jeg er godt igang med Paul Austers nye roman. Og Mr. Boyfriend og jeg er i gang med ‘To Kill a Mockingbird’ som lydbog.

books

baby reading

baby reading

baby reading

2 thoughts on “Forårets Læseoplevelser

  1. Jeg synes, du skal beholde både job og Edith 😀

    Ærgerligt at Affinity ikke faldt i din smag. Jeg kunne godt lide den, men jeg læste den lidt for hurtigt efter Fingersmith, og jeg syntes, at de to bøger lignede hinanden lige lovlig meget (sidstnævnte bog er i øvrigt min yndlings af hendes bøger).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *