5 bøger jeg gerne vil skamrose #5

Indeholder anmeldereksemplarer

Så er det nye læseår godt i gang! Jeg er en lille bitte smule over mit læsemål for 2020, og glæder mig til den store stak bøger, der ligger og venter på mig. Her er dog først en håndfuld bøger, jeg læste i slutningen af 2019, som jeg synes fortjerner at blive fremhævet, fejret og råbt hurra for en ekstra gang:

Kaldet fra Galathea
Fantasy
Aia og hendes tvillingebror Peter er begge familiens sorte får. Deres liv ændres brat, da de bliver inviteret ombord et særpræget skib, der kan rejse mellem magiske verdener. Skibet, Galathea, er en skole, der træner unge mennesker til at blive vogtere mod ondskab. Denne nye verden åbner sig for tvillingerne – sammen med en ny kendskab til deres rødder. Inden længe har de både venner og fjender for livet.

Gileads døtre
Dystopisk roman
Fortsættelsen til Tjenerindens fortælling: vi befinder os 15 år efter vi satte June af i en bil uden at vide, om hun var købt eller solgt. Vi følger nu tre kvinder: en tante, en pige, der er vokset op i Gilead, og en pige i Canada, der lærer om Gilead i skolen.

En lykkelig slutning
Slægtsroman
Vi følger Nicolas og ser tilbage på hans forfædre: syv generationer af bedemænd, der er med til at præge hans skæbne. Det er en bizar fortælling om død, kærlighed, vanvid og nekrofili, men også et stykke danmarkshistorie, der tager os op gennem tiden i København og berører emner som sundhed, kristendom, videnskab og overtro.

Find mig (Selvstændig fortsættelse til Call me by your name)
Roman
Vi befinder os 25 år efter Elio og Oliver tog afsked med hinanden. Find mig tager fat i nogle af personerne fra Call me by your name: Elios far er blevet skilt og møder i bedste Before Sunrise-stil en kvinde i et tog som han falder i snak med og tilbringer en lidenskabelig dag med hende. Elio bor i Paris og er en anerkendt pianist og indleder et forhold til en ældre mand. Oliver er i USA med sine voksne sønner. Men han har aldrig glemt Elio og drømmer om at tage til Europa for at finde ham.

Mindre end en kilometer væk
Noveller
Realistiske og hjerteskærende noveller, der er komplekse og dybe, selvom de er skrevet i et simpelt sprog. Normalt er jeg ikke så meget til niveller, men den her samling er virkelig et forsøg værd.

Se også:

5 bøger jeg gerne vil skamrose #1

5 bøger jeg gerne vil skamrose #2

5 bøger jeg gerne vil skamrose #3

5 bøger jeg gerne vil skamrose #4

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

This field is required.

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.

2 thoughts on “5 bøger jeg gerne vil skamrose #5

Comments are closed.